Nederlag mod FC Nordsjælland efter hektisk kamp

23.07.2017 18:00

Det var en kamp med masser af spænding mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF på Right to Dream Park I Alka Superligaens 2. runde. Men desværre måtte Brøndby IF indkassere sæsonens første nederlag, da kampen blev tabt med 2-3. 

Brøndby IF's målscorere var Teemu Pukki og debutanten Lasse Vigen Christensen. Der var også debut til Anthony Jung i dagens kamp.

Du kan få reaktioner fra kampen på brondby.com.

Næste opgave for Brøndby IF er første kamp i Europa League-kvalifikationens tredje runde, hvor Hajduk Split kommer på besøg på Brøndby Stadion. Det er på torsdag kl 20:00, og hvis du har sæsonkort, har du forkøbsret til de europæiske oplevelser på Brøndby Stadion.

Du kan købe dit sæsonkort her.

Foto: Getty Images