Familieafsnit til Brøndby-fans ude mod FC Nordsjælland

21.07.2017 12:12

På søndag venter FC Nordsjælland på Right to Dream-park, hvor runde nummer 2 for de to mandskaber fløjtes op kl. 16:00.

Til kampen har FC Nordsjælland som vanligt åbnet et familieafsnit på langsiden C1 og C2 ved siden af Brøndby-fansene på endetribunen, der hedder B-tribunen.

Vi forventer endnu engang mange Brøndby-fans på plads i Farum, så vi opfordrer til, at man køber billet på forhånd.

Du kan købe billet til kampen her.

Til kampen er der på grund af sporarbejde hos DSB ikke særtog til Farum Station for Brøndby-fans. Læs mere info om transporten til Right to Dream Park og Farum Station her.

Næste hjemmekamp for Brøndby IF bliver i Europa League-kvalifikationens tredje runde, hvor kroatiske Hajduk Spilt er modstanderen. Kampen spilles på torsdag kl. 20:00 på Brøndby Stadion, og har du sæsonkort, som du kan købe lige her til priser fra 995 kroner, er der forkøbsret til kampen.

Foto: Getty Images