Billetinformation om hjemmekampen mod Hajduk Split

21.07.2017 20:00

I Europa League-kvalifikationens tredje runde skal Brøndby IF møde kroatiske HNK Hajduk Split. Den første kamp bliver spillet på hjemmebane i Brøndby, og her er billetsalget startet.

Du kan købe billetter på dette link.

Sæsonkortholdere har som til alle europæiske kampe forkøbsret til deres reserveret plads. Alt, du skal gøre, er at indtaste dit sæsonkortnummer i højre side, og din sædvanlige plads vil automatisk blive tilføjet kurven. Sæsonkortnummeret kan findes på det fysiske kort eller i den vedhæftede pdf, der fulgte med kvitteringen ("Billetto-ID").

Forkøbsretten gælder indtil mandag klokken 12:00, hvorefter alle ubenyttede billetter vil blive gjort tilgængelige i løssalg.

Har du endnu ikke sikret dig sæsonkort? Ud over en fast plads til alle Brøndby IF's hjemmekampe i Alka Superligaen får du også forkøbsret til de (forhåbentligt) kommende europæiske kampe - og mange andre fordele. Læs mere her.

Foto: Getty Images