15. JULI 2017 kl. 08:30
’Nør’: Vigtigt vi kommer godt fra start

Alka Superligaen 2017/18 blev skudt i gang i går, men for Brøndby IF’s vedkommende er første kamp i morgen kl. 18:00 på Brøndby Stadion mod FC Midtjylland.

Det er en svær opgave, men også en opgave som Christian Nørgaard ser frem til.

- Det er en god test allerede i første runde. Vi ved, hvor stærk en modstander FC Midtjylland er.

Kampene mod FC Midtjylland har som oftest også et stort fysisk aspekt, og det bliver formentlig ikke anderledes i morgen. Derfor kan der også let være gule kort i vente. 

Hos Betfair kan man for eksempel få odds 21.00 på, at Christian Nørgaard får Brøndby IF’s første gule kort i denne sæson. 

- Vi havde nogle gode og hårde kampe mod dem i sidste sæson, både i Alka Superligaen og i DBU Pokalen, så vi glæder os til kampen.

- Om jeg trækker det første, det sidste eller ikke noget gult kort er jeg ligeglad med. Jeg tager et gult kort, hvis det er nødvendigt, men jeg undgår det også gerne, siger Brøndby IF’s nummer 19, der er glad for at pre-season er overstået, og der igen skal hentes point til kontoen.

- Det er dejligt, der er noget at spille om nu, og det ikke er hård løbetræning og træningskampe. Vi har glædet os over sejren i torsdags, men vi ser frem til kampen i morgen, og det er vigtigt at komme godt fra start.

I sidste sæson fik Christian Nørgaard scoret fire gange, og han sætter gerne det første blå-gule mål i kassen i denne sæson. 

- Det kunne snildt være mig, der scorer – det vil være en skuffelse, hvis det ikke er mig, lad os sige det sådan, lyder det med et glimt i øjet fra midtbaneprofilen.

Hvis ’Nør’ scorer Brøndby IF’s første mål i denne sæsons Alka Superliga, kan du hos Betfair få odds 17.00.

Foto: Getty Images