Gustaf Nilsson udlejet til Silkeborg IF
10.07.2017 16:30
Det 20-årige angrebstalent Gustaf Nilsson udlejes til Silkeborg IF for sæsonen 2017/18. Det sker for at Gustaf Nilsson kan tage det næste skridt i sin udvikling, forklarer sportsdirektør Troels Bech.
- Vi tror på, at Gustaf kan udvikle sig til en profil i Alka Superligaen, men det kræver spilletid at tage de næste to skridt. Med tanke på den hårde konkurrence om pladserne i vores angreb, er det naturligt at Gustaf kommer af sted på et lejemål og bliver matchet på højeste niveau hver uge.
- Han er en spiller med fremtiden for sig og efter starten i Brøndby IF med en langvarig skade, er han vendt stærkt tilbage. Nu skal han så blive endnu bedre, og det bliver han som sagt kun af spilletid – spilletid som Silkeborg IF kan give ham masser af, så Gustaf kan vende styrket tilbage til Brøndby IF næste sommer.
Foto: Getty Images