Kom gratis ind til EL-kvalifikation med sæsonkort

07.07.2017 15:35

Torsdag blev det afgjort, at Brøndby IF's modstander i anden runde af Europa League-kvalifikationen bliver finske VPS Vaasa, efter de slog NK Olimpija Ljubljana med sammenlagt 2-0.

Det første opgør mellem Brøndby IF og VPS Vaasa vil blive spillet på Brøndby Stadion, og har du sikret dig et sæsonkort, er der gratis indgang til kampen. Pladserne til kampen er unummererede, og man kan derfor ikke forvente at sidde på sin sæsonkort-plads, ligesom enkeltbilletter også vil være unummererede.

Det er kun de nedre tribuner på Sydsiden, Loxam og J. Jensen, der vil blive åbnet. Hele Carlsberg-tribunen vil også være åben til kampen - dog vil den øvre sektion være forbeholdt partnere.

Til kampen vil Sydsiden nedre være besat af sæder, da dette er et krav fra UEFA. Disse sæder vil ligeledes blive siddende til den efterfølgende hjemmekamp mod FC Midtjylland i Alka Superligaen.

Har du endnu ikke sikret dig en plads til den kommende sæson, kan du købe et sæsonkort her.

Det vil også være muligt at købe en enkeltbillet til kampen mod VPS Vaasa for blot 50 kroner - det foregår her.

Foto: Getty Images