Gratis Europa League-adgang med sæsonkort

20.06.2017 10:23

Når Brøndby IF torsdag den 13. juli møder enten finske VPS Vaasa eller slovenske NK Olimpija Ljubljana i den første kamp i Europa League-kvalifikationens anden runde, bliver det på Brøndby Stadion (med forbehold for at UEFA bytter om på kampene, så vi starter på udebane)

For sæsonkortholdere til sæsonen 2017/18 bliver der gratis adgang til hjemmekampen, mens billetter i løssalg kan købes for bare 50 kroner.

Der er med andre ord ingen undskyldninger for ikke at komme på Brøndby Stadion og støtte de blågule i sæsonens første officielle kamp.

Du kan købe dit sæsonkort til Brøndby Stadion her - og priserne begynder fra bare 995 kroner.

Med et sæsonkort følger en masse andre fordele end en fast plads på Danmarks mest stemningsfyldte stadion. Du kan se alle fordelene her.

Hvis du vil dele betalingen af dit sæsonkort op i rater, kan du gøre det via vores partner LånLet.

OPDATERET:

Det slovenske hold NK Domzale tæt på Ljubljana er med i Europa League-kvalifikationens første runde. Hvis de kvalificerer til anden runde, vil lodtrækningen det således, at NK Domzale skal spille hjemme, samme dag som Brøndby IF og NK Olimpija Ljubljana mødes i Slovenien (såfremt NK Olimpija Ljubljana vinder over VPS Vaasa i første runde).

Ifølge UEFA's regler må to hold fra samme by eller område ikke spille hjemme samme dag i UEFA's turneringer.

Derfor kan det p.t. ikke fastlægges, om vi starter på hjemme- eller udbane, såfremt modstanderen bliver NK Olimpija Ljubljana.

Vi offentliggør rækkefølgen af de to kampe, så snart vi får dem oplyst af UEFA. 

Foto: Getty Images