17. JUNI 2017 kl. 12:10
Mads Juel Andersen: Tilbage til Vestegnen

Efter et års udlejning til HB Køge er Mads Juel Andersen igen at finde i Brøndby. Tilbage i barndomsklubben og tilbage på Vestegnen.

En skoletid med bump på vejen
Den stærke forsvarsspiller er født og opvokset i Albertslund, hvor han havde sin daglige gang på skolen Herstedøster. Selvom ”gang” formentlig er en anelse misvisende i forhold til at beskrive Mads Juels tid i folkeskolen. Mads Juel var nemlig et barn med fart på, og mange af timerne på Herstedøster Skole blev brugt nede i gården, hvor han blev sendt ud for at få brændt noget energi af.

Faktisk var der så meget energi i ham, at lærerne tydeligt kunne se, da Mads og forældrene flyttede fra lejligheden tæt på skolen til et hus længere væk.

- Min lærer sagde en morgen til mig, at hun tydeligt kunne mærke, at jeg havde cyklet i skole, for jeg var meget mere rolig, når jeg kom. Den cykeltur var hun nok meget taknemmelig for, griner Mads, der beskriver sin skolegang som værende ”fin, men med bump på vejen”.

Det var især her, han lærte om respekt – både for hinanden, men i lige så høj grad i form af hierarki. Som fodboldspiller havde han dog ikke de store problemer med at holde sig i toppen af netop dét, og allerede i 3. klasse vidste Mads, at det handlede om at holde sig til og lejlighedsvis have spidse albuer, hvis man ikke ville dumpe ned hierarkiet.

Sport i familien
Men til trods for de spidse albuer er Mads Juel Andersen bunddisciplineret. ”Halvdelen af disciplinen kommer nok herude fra (Brøndby IF, red.)”, som han selv formulerer det. Den anden halvdel kommer fra hans to forældre, der begge dyrkede sport på et højt niveau. Med en squashspillende far og en mor, der dyrkede atletik, er det ikke en overraskelse, at Mads selv endte med at dyrke en form for sport. Især ikke når man også tilsætter lidt ”krudt i røven”. 

- Mine forældre har støttet mig meget, fortæller Mads Juel. - De har været i mange af de samme situationer som mig, så især min far har kunnet støtte mig og sige de rigtige ting. Og min mor har også støttet mig på andre punkter – for eksempel at der altid har været mad på bordet, når jeg kom hjem fra træning. Ting, man ikke tænker på, men som er vigtige for en sportsmand.

At der derfor gik nogle skoletimer med at løbe noget energi ud af kroppen, blev der ofte set igennem fingre med. Men Mads er ikke i tvivl om, at hans forældre også har lært ham meget om at målrette og udnytte sin energi. Og rette sig efter hvad der bliver sagt, ikke mindst.

- Jeg er opdraget til at være disciplineret. Når der bliver sagt noget, så gør jeg det.

Vennerne fra Vestegnen
Når der ikke står fodbold på programmet, bliver tiden primært brugt sammen med vennerne. Det er her, at han ”kobler af og hører om noget andet end fodbold”. Om hverdagsproblemer og –udfordringer, der er langt fra dem, man finder i en storklub som Brøndby IF.

Og så er det her, at han får en anden rolle end den, han har til hverdag i omklædningsrummet.

- Når jeg er her i klubben, er jeg lidt et andet menneske. Så har jeg en anden rolle, end når jeg er sammen med mine venner i Albertslund. Der går jeg forrest og tager ansvar, hvis man kan sige det sådan. Jeg støtter mine venner og hjælper dem, hvis der er problemer. I klubben er jeg måske lidt mere den sjove og smilende. Men det kan jeg nu også godt lide, fortæller Mads Juel, der indrømmer, at der da ofte er spørgsmål til hans karriere – spørgsmål, han hellere end gerne svarer på – men at han mest nyder "bare at være Mads og ikke fodboldspilleren Mads”.

Albertslund med ind på banen
Når det kommer til spillet på inde på fodboldbanen, kan Mads Juel Andersen godt mærke, at han har lært af de forskellige elementer.

Fra sin skoletid var det for eksempel intet problem at være tændt allerede fra første fløjt til træning.

- Efter en hel dag hvor man havde gået og prikket til hinanden ovre i skolen, var jeg allerede i det røde felt, når jeg ankom til træning. Så der gik jeg altid forrest i kampene helt fra start af, fortæller Juel, der dog godt kan savne lidt af den ”automatiske” aggressivitet, som hørte med den lidt bumpede skolegang.

- Jeg er jo et høfligt menneske, så nogle gange kan jeg godt savne den der aggressivitet. Men jeg er begyndt at tænke mere over det, og hvis jeg kan mærke, at jeg ikke er så aggressiv i én situation, siger jeg til mig selv, at jeg skal være det i den næste.

Og når det kommer til vennerne, er de selvfølgelig også med på tribunen, når 19-årige Mads løber rundt på banen. Senest de alle var samlet fik de lov til at se ham heade sejrsmålet ind i HB Køges 1-0-sejr mod Hobro. 

Tilbage er der blot at ønske, at de kommer til at se ham gøre det mange flere gange, nu hvor han er tilbage i Brøndby. Og tilbage på Vestegnen.