Sæsonkortsalg lukket indtil mandag på grund af byttedage

07.06.2017 11:00

Vi har i dag lukket midlertidigt for sæsonkortsalget. Lukningen gælder frem til mandag den 12. juni kl. 10:00, hvor der igen vil blive åbnet for slaget.

Årsagen til den midlertidige lukning er de kommende byttedage for sæsonkortholdere.

Hvis du ønsker at bytte dig til nye pladser på dit allerede forlængede sæsonkort, skal du være opmærksom på følgende:

  • Byttedagene er fredag den 9. og lørdag den 10. juni 2017 i Brøndby Shoppens åbningstider
  • Byttedagene er eksklusivt for sæsonkortholdere, der allerede har fornyet deres sæsonkort til den kommende sæson
  • Der kan kun byttes pladser ved personligt fremmøde i Brøndby Shoppen
  • Det bliver muligt at bytte og tilkøbe ikke-fornyede pladser til fornyelsespris

Som nævnt åbnes der for sæsonkortsalget igen på mandag, og der er som altid masser af fordele ved at have sæsonkort til Danmarks mest stemningsfyldte stadion.

De mange fordele, som et sæsonkort giver kan du læse mere om her.

Foto: Getty Images