Bech: Må sige farvel til Adam

06.06.2017 11:59

I januar bød Brøndby IF velkommen til den norske målmand Adam Larsen Kwarasey, men af personlige årsager har Adam Kwarasey ønsket at vende tilbage til Norge.

Sportsdirektør Troels Bech har accepteret nordmandens ønske og fortæller her, at nordmanden derfor er returneret til Norge, hvor han skal spille for den norske klub Vålerenga.

- Adam kom til Brøndby IF for et halvt år siden, og både vi og Adam var fuld af forventning til fremtiden. Desværre siger vi i dag farvel til Adam, da han af personlige årsager ønsker at vende tilbage til Norge. Vi er kede af at sige farvel til Adam, men respekterer til fulde hans ønske om at vende hjem. Vi har været bekendt med Adams situation i et stykke tid og har derfor allerede et par mulige kandidater i kikkerten.

Brøndby’s nummer 16 nåede at spille fire kampe i målet for Brøndby IF. 

Foto: Getty Images