Zorniger inden finalen: Vi har sejren i os

24.05.2017 17:15

I morgen kulminerer Alexander Zornigers første sæson i Brøndby IF, når der er pokalfinale i Telia Parken. Tyskeren har først sit hold til en en andenplads i ligaen, og forhåbentlig bliver en pokaltitel prikken over i'et.

- Vores filosofi i forhold til at komme i finalen har været, at enten taber vi i første runde, eller også går vi hele vejen til finalen, fortæller cheftræneren i dette interview.

Og Zorniger glæder sig til en festlig dag med en masse blågule fans, der skal gøre København og Telia Parken til én stor fest.

- Jeg kommer desværre ikke til at se marchen. Men jeg kommer til at se dem på stadion, og jeg kender vores fans' intensitet og kvalitet, og i den anden ende vil FCK's fans heppe på deres hold. Så det bliver forhåbentlig en fredelig på banen såvel som på tribunen.