Kom til FIFA-event på Brøndby Stadion

22.05.2017 13:20

Når Brøndby IF den 28. maj spiller sæsonens sidste kamp mod FC Nordsjælland, vil der som en del af et festligt Gult Stadion-program inden kampen også blive spillet fodbold uden for stadion - i hvert fald på den digitale grønsvær. 

Brøndby eSports inviterer nemlig til det første store FIFA Matchday Event på Brøndby Stadion, hvor der bliver mulighed for at vise sine færdigheder frem inden for FIFA. Arrangementet er gratis, åbent for alle og kommer til at foregå gymnasiekantinen under Michael Laudrup Loungen.

Brøndby eSports FIFA-turnering
Ud over muligheden for at dyste mod dine venner på de opstillede skærme vil der også blive afholdt Brøndby eSports FIFA-turnering, hvor der er fede præmier på højkant. Der er plads til 64 spillere i turneringen, og der er stadig ledige pladser - men skynd dig, for det er første til mølle!

Billetter kan købes her og koster 50 kroner.

Programmet for dagen kan du læse nedenfor, du kan blive klogere på præmierne her.

Program for dagen:

Kl. 10:30 - Indregistrering til turnering

Kl. 11:00 - Turneringsstart

Kl. 13:00 - Fanzone til Gult Stadion åbner

Kl. 14:00 - Finale + Præmieoverrækkelse

Kl. 14:30 - Showkamp ml. Brøndby eSport spillere

Kl. 15:00 - Mød og spil imod Brøndby eSport spillerne

Kl. 16:00 - Brøndby IF - FC Nordsjælland - Kampstart

Besøg af Brøndby eSports-hold
Brøndby eSports professionelle FIFA-spillere lægger også vejen forbi til dette event, og der vil være mulighed for at spille mod "Pilm" og "Kaz", ligesom de to spillere også vil spille en showkamp indbyrdes.