Röcker: Vi skal fortsætte med at holde hovedet højt

19.05.2017 14:35

Det blev ikke til en sejr i gårsdagens kamp mod Lyngby BK, der kunne tage fra Brøndby Stadion med en sejr på 2-0. På søndag triller bolden dog igen – denne gang i Haderslev – og det er dermed generalprøven, inden det store pokalfinale-brag i Telia Parken om torsdagen. 

Forsvarsspilleren Benedikt Röcker spillede alle 90 minutter mod Lyngby BK og til trods for nederlaget, mener tyskeren, at holdet kan tage positive ting med fra kampen.

- Vi var skuffede efter kampen i går. Men efter det røde det kort viste vi en god reaktion som hold, hvor vi dominerede første halvleg og kom til gode chancer. Men vi ramte ikke målet, og det er nu engang det, fodbold handler om – ud over at undgå at indkassere mål. Når man taber fodboldkampe, er man altid skuffet, men nu må vi bare se fremad og fortsætte med at holde hovedet højt.

Hverken SønderjyskE eller Brøndby IF har placeringer at kæmpe om på søndag, men alligevel vil den tyske 4’er gerne have en sejr inden den vigtige kamp mod FC København i pokalfinalen på torsdag.

- Det bliver endnu en hård kamp mod SønderjyskE, som er en svær udebane. Men som vi har sagt tidligere, vil vi gerne have en sejr inden pokalfinalen, og der er kampen på søndag sidste mulighed.

Tror du, at Röcker og holdkammeraterne kan holde SønderjyskE fra at score, er der lige nu odds 3,40 på et blågult clean sheet på Bet25.

Foto: Getty Images