12. APRIL 2017 kl. 10:50
Masterclass-talenter af sted med landshold

Så er der igen udtaget U-landshold og Brøndby Masterclass er igen repræsenteret med spillere, der er blandt de bedste i deres årgange.

Denne gang er det U16 future-landsholdet og U19-landsholdet, der skal på opgaver.

Med U16 future er Morten Frendrup fra Brøndby Masterclass U17. De skal spille en turnering med deltagelse af Danmark, Sverige, Belgien og Tjekkiet.

Turneringen spilles fra tirsdag den 25. april til fredag den 28. april i Tjekkiet.

Andreas Kaltoft fra Brøndby Masterclass U19 skal med U19-landsholdet møde Tyskland i en venskabskamp i Lübeck den 17. april.

Læs mere om Brøndby Masterclass her.