29. MARTS 2017 kl. 09:40
Masterclass-talenter med U16-landsholdet til turnering

I april spilles der i Montaigu i Frankrig en international turnering for U16-landshold. Danmark er repræsenteret i turneringen, og med på det danske landshold er tre talenter fra Brøndby Masterclass.

Andreas Pyndt Andersen, Frederik Nørrestrand og Muamer Brajanac skal sammen med resten af det danske U16-landshold møde Brasilien og Marokko i gruppe C.

Derefter spilles der placeringskampe, så alle mandskaber når at spille fire kampe.

Turneringen løber fra 11.- 18. april.

De fire grupper i Challenge Nations-turneringen:

Gruppe A
Frankrig, Cameroun, Kina

Gruppe B
England, Mexico, Portugal

Gruppe C
Brasilien, Danmark, Marokko

Gruppe D
USA, Belgien, Japan 

Du kan følge turneringen og de danske talenter her