18. MARTS 2017 kl. 08:05
Brøndby Tifo igennem tiderne

I anledning af Sydsidens 25-års jubilæum bringer brondby.com en række artikler og interviews, der fortæller om den legendariske stemningstribunes betydning for både Brøndby IF og fankulturen i Danmark. Denne gang stiller vi skarpt på det fantastiske tifoarbejde, der har udviklet sig igennem generationer på Sydsiden.

-----

Da Sydsiden blev indviet i 1992, satte det ikke kun gang i en bevægelse med stående fans bag målet, der sang for at bære holdet frem. Året efter blev fanklubben Brøndby Support etableret, og i vinteren 95/96 så Brøndby Supports tifogruppe dagens lys efter et forsøg på en mosaik med papirark i UEFA Cuppens tredje runde mod Roma i efteråret.

- Det spirede ved Sydsidens fødsel, og så eksploderede det hele i midten og slutningen af 90’erne. Jeg sad i Brøndby Supports bestyrelse og kunne mærke en stor fascination af de fantiltag, der foregik især sydpå, blandt andet med tifoer, og derfor lavede fanklubben en tifogruppe, fortæller Peter Nielsen, som i dag står for den administrative del i Brøndby Support på fuldtid.

Tifogruppen var klar til at introducere tifobegrebet for danskerne den 17. marts 1996, hvor Brøndby IF hjemme på Brøndby Stadion ville tage imod Ikast, men måtte se kampen blive aflyst på grund af vejret. To uger senere var tifogruppen imidlertid på plads, da Brøndby IF tog imod Viborg FF, og Faxe-tribunen, som Sydsiden hed dengang, tog sig flot ud iklædt 4.000 gule og 2.000 blå papirark.


Mosaiktifoen til kampen mod Viborg den 31. marts 1996.

En af dem, der var med som frivillig fra første fløjt, var Claus Sterup. 

- Mange af vores første tifoer bestod af mosaikker, creperuller, flag og røgbomber. Vi var endnu ikke så gode til at bearbejde materialerne til eksempelvis store flag og rulleflag, så det var rimelig simple, men stadig flotte tifoer. I ’97 og ’98 begik vi dog et par store rulleflag malet på gult overskudsstof fra klubbens daværende trøjesponsor. Det sugede maling til sig i stride strømme, og den blå maling så grøn ud, da flagene langt om længe var tørre. Men stolte var vi, og flot så det da også ud til kampene mod Tenerife og Barcelona, fortæller Claus Sterup. 

Derefter gik gruppen lidt i sig selv igen, og det blev kun til få, sporadiske tifoer i tiden omkring årtusindeskiftet.

- Det var en tid præget af splittelse på tribunen. De officielle, i form af Brøndby Support, og de uofficielle, i form af selvstændige fangrupper, stod i hver deres lejr og havde svært ved at enes om en fælles retning, så trods pæn succes på banen, var stemningen ofte nede og skrabe bunden, erindrer Claus Sterup.

En ny start

I foråret 2002 blev bøtten vendt med svensk inspiration, og tifoerne kunne vende tilbage til Brøndby Stadion efter 54 ugers fravær.

- De, der kender mig, vil sikkert tro, at det er løgn, men i vinterpausen 01/02 brugte jeg en del tid på internettet, fortæller Claus Sterup.

- Her blev jeg grebet af en side for AIK Tifo, en fælles tifogruppe for de forskellige fangrupperinger omkring AIK Stockholm. De var gået bort fra idéen om, at den officielle fanklub stod alene med ansvaret for tifoarbejdet. I stedet samarbejdede alle, officielle som uofficielle, om at organisere, udføre og finansiere tifoerne. En finansiering, der kom i hus ved at samle ind på tribunen, så alle kunne være med - også de fans, der ikke havde engagementet eller tiden til at organisere og udføre tifoerne.

- Det var en fantastisk idé, tænkte jeg. Vi kunne genskabe samarbejdet på tribunen, bringe tifoerne tilbage og frigøre ressourcer i fanklubben til at satse på nye fanprojekter. Tilmed kunne vi med indsamlingerne give alle Brøndby-fans en følelse af at bidrage. Af at gøre en forskel. Så jeg tog et oplæg med til et bestyrelsesmøde i Brøndby Support, hvor Peter Nielsen straks var med på idéen og greb taktstokken. 

Kickstarten virkede. Navnet skiftede fra Brøndby Supports tifogruppe til Brøndby Tifo. Samtidig steg ambitionerne.

- Vi havde det fedt med at gøre det her, og ud over styregruppen på 5-6 personer var der mange involveret. Når vi fik en idé, skrev vi ud, og så stillede folk bare op. Til kampen mod Schalke i 2003 skulle vi bruge 70-80 mand til at sætte op på alle fire tribuner, men det var ikke noget problem. Der var en stor gejst omkring gruppen. At det igen var fedt at være en del af tifoarbejdet. Det virkede bare naturligt. En ”vi skal sgu nok vise, at vi kan”-tilgang, fortæller Peter Nielsen.


Tifo på Sydsiden til Schalke-kampen i efteråret 2003. De tre andre tribuner var ligeledes en del af tifoen.

Brøndby-fansens tifoarbejde var gået fra at være et pionerprojekt i fanklubregi til et fælles projekt med en stærk organisation bag sig. Og hvor inspirationen tidligere kom fra trykte fanzines, italienske og spanske kampe i tv og enkeltes fans’ kontakter til udenlandske fangrupper, blev det med internettets gennembrud lettere at lade sig inspirere og finde nye og bedre materialer.

- Vores første rulleflag blev som sagt malet på dårligt stof, og vi måtte have hjælp fra en teknisk tegner, der kunne tegne klubbens logo i stort format, men den næste generation af rulleflag blev langt mere avancerede. Stoffet var bedre egnet til opgaven. I dag, yderligere et par generationer senere, kan de male de mest fantastiske rulleflag i noget nær fri hånd med spraydåser. Der er sket en stor udvikling, tilføjer han.


Fuld udblæsning hos Peter Nielsen til en kamp i Randers i 2006. Foto: Robert Hendel

Peter Nielsen stemmer i.

- I dag kan man lave nogle ting, som vi ikke kunne dengang. Det har udviklet sig rimelig voldsomt.

De var begge opmærksomme på, at alle erfaringerne fra den nye tifogruppe skulle skrives ned, så den var bedre rustet til et generationsskifte.

- Vi vidste jo godt, at vi ikke kunne blive ved til evig tid. Vi startede selv lidt forfra, da vi dannede Brøndby Tifo, så vi gik meget op i at få beskrevet vores arbejdsmetoder og vores måde at organisere os på. De unge har grebet bolden hver gang og ført det videre.

Det næste niveau

Det er blandt andet Lasse Bauer, nuværende fankoordinator i Brøndby IF, Claus Sterup henviser til. Efter en periode som frivillig medhjælper, blev han en del af et løbende generationsskifte omkring 2007, hvor han overtog styringen sammen med to andre.

- Vi drog stor fordel af al det arbejde og den erfaring, vores forgængere havde gjort sig, fortæller Lasse Bauer, der var en del af styregruppen frem til 2011.

- Vi prøvede at bygge på fundamentet og flytte det op på næste niveau ved at udtænke nye måder at lave tifo på og bringe nye remedier i spil. I Farum i 2008, eksempelvis, malede vi på mosaikplader, så motivet skiftede, da man vendte dem om. Det cementerede lidt vores position som en af de bedste tifogrupper i Norden på det tidspunkt. I starten duellerede vi med Aalborg, men konkurrencen blev med tiden mere international end national. Kompleksiteten af tifoerne er i det hele taget steget voldsomt gennem årene. Fra mosaik til flertrinstifoer og hejseværk.

Hejsetifo blev starten på en ny æra

Det var netop en hejsetifo, der fik hele Brøndby Stadion til at spærre øjnene op i 2013. Det imponerende malerarbejde, der portrætterede fem Brøndby-legender, steg til vejrs på Sydsiden til et Derby.

- Vi ser den tifo som starten på en ny æra, lyder det fra Johan Reiler, som begyndte at hjælpe Brøndby Tifo for 10 år siden og i dag er en del af styregruppen.

Men én ting er udviklingen. Hvordan finder man ud af, hvordan al arbejdet og eksekveringen af de stadig mere avancerede tifoer skal skrues sammen for at fungere?

- Det handler egentlig mest om logik tilsat erfaring. Vi står på et fundament, der er skabt af generationerne før os. Andre tifogrupper kæmper med, at de er de første i den pågældende klub. Vi har nogle gode forudsætninger, der gør, at man som ny kan lære de basale ting, og så kan vi videreudvikle - for eksempel med hejsetifoer, siger Johan Reiler.

- Lige præcis den første hejsetifo med legenderne var vi ovre på stadion for at øve et par gange. Det var en god beslutning, for der viste sig at være nogle udfordringer i transformationen fra teori til praksis. Men så har vi gjort os de erfaringer, tilføjer han.

Det er en svær disciplin at udføre store tifoer. Larmen på stadion gør det umuligt at kommunikere over store afstande, så derfor skal samarbejdet være planlagt ned til mindste detalje.

- Vi laver en tidsplan for at koordinere, hvornår folk gør hvad. Indimellem kommer det ene banner lidt senere ned end det andet. Det er sådan noget, vi selv ser, men den normale tilskuer lægger ikke mærke til det, da tifoen stadig kører, som den skal, fortæller Johan Reiler.

- Selv om det er en lille ting, irriterer det mig rigtig meget. Jeg tænker altid: ”Den kunne godt have været lidt bedre”. Selv om folk roser gladiator-tifoen, sidder jeg og ser på billeder og tænker, at vi godt kunne have gjort den 10 procent bedre, hvis vi havde gjort sådan og sådan. Men så tager vi det med videre i det næste arbejde.

Lange nætter i hallen

Der skal meget materiale og malerarbejde til, når en, to eller tre tribuner skal i spil til en tifo. Det er derfor mange frivillige timer, der bliver tilbragt med alt fra idéfase, til forberedelse og eksekvering.

- De store Derby-tifoer tog typisk 3-4 weekender, men mindre tifoer kunne laves på en weekend. I dag er det endnu bedre, fordi gruppen hele tiden udvikler sit arbejde og sine metoder, lyder det fra Lasse Bauer.

- I min tid mødte folk typisk ind fredag eftermiddag for at åbne hallen og stille op. Så knoklede man til sent på aftenen. Dengang kørte der ikke tog hele natten, så det gjaldt om at nå det sidste tog – eller overnatte i hallen. Ofte delte vi tifoen op, så den første del kunne tørre, mens man sov, for så at gå videre næste dag med næste etape. Til de store tifoer var det ikke unormalt at køre på til kl. 2-3 om natten.

Fra 7.190 til 400.000 kroner

Godt nok er der investeret mange frivillige timer i Brøndby Tifos arbejde, men materialerne koster. Meget. Udgiften er nemlig steget sammen med kvaliteten.

- Vi synes selv, at vi har taget et skridt op kvalitetsmæssigt, og det er fedt at mærke, at det også kommer tilbage rent pengemæssigt. Vi er afhængige af indsamlingerne, og vi møder heldigvis stor støtte blandt vores medfans, siger Johan Reiler, mens Lasse Bauer tilføjer:

- Vi tog det som et anerkendende klap på skulderen, at vores medfans bakkede os op. Det var noget af det, der betød allermest. Vi lavede det her for alle Brøndby-fans og for at vise vores kærlighed til klubben, men anerkendelsen betød meget, når man sled i hallen.


Lasse Bauer (til højre) i tifo-forberedelser.

I den første sæson med Brøndby Tifo i 2002 blev der indsamlet 7.190 kroner. I 2016 rundede støtten fra Brøndby-fans 400.000 kroner, fortæller Peter Nielsen.

- Brøndby Tifo leverer, og så vil folk gerne give noget tilbage. Udgangspunktet var, at vi skulle lave noget fedt for at støtte holdet og samtidig vise de andre fanklubber, at vi kunne noget, de ikke kan.

Den dualisme genkender Johan Reiler også fra den nuværende tifogruppe. 

- En tifo er en kærlighedserklæring til klubben og en støtte til spillerne. Det driver én, at man ved, at det bidrager meget til klubben. Samtidig har vi et mål om at skulle være de bedste i skandinavisk øjemed. Og med i toppen i Europa. Det synes jeg, at vi er.

Brøndby Tifo samler ind på søndag, hvor Lyngby BK gæster Brøndby Stadion. Du kan også støtte via MobilePay (31 74 19 64). I tillæg til fanindsamlingerne har Brøndby Support sat 100.000 kroner af i 2017-budgettet til Brøndby Tifo.

Du kan i øvrigt se et stort tifo-galleri på sydsiden.brondby.com.

-----

Fejringen af Sydsidens 25-års fødselsdag kulminerer til opgøret mod Lyngby BK søndag den 19. marts kl. 17:00, der er officiel flagdag og jubilæumskamp. Her vil det være muligt at købe et flag til 75 kroner, der fungerer som billet til Sydsiden. Læs mere om både kampen og flagtilbuddet her.

Du kan også læse meget mere om Sydsidens 25-års jubilæum på sydsiden.brondby.com.

Artikelfoto: Getty Images