14. FEBRUAR 2017 kl. 12:45
Optakt: Info og stats om FCK-Brøndby IF

Kampinfo
Kamp: FC København - Brøndby IF, Alka Superligaen 22. spillerunde
Dommer: Jacob Kehlet
Kickoff: Søndag den 19. februar kl. 13:30
Billetter: Kan købes her
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Udvalgte Bet25-kampodds
Begge hold scorer i kampen? Ja: Odds 1.85
Brøndby IF scorer to mål i kampen? Odds 4.50
Brøndby IF scorer i både første og anden halvleg? Odds 5.25

Superligaform
FC København: V-V-V-V-V
Brøndby IF: V-U-V-V-T

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
?28.08.2016 Brøndby IF 1-1 FC København
17.04.2016 FC København 2-0 Brøndby IF
08.11.2015 Brøndby IF 0-0 FC København
27.09.2015 Brøndby IF 1-0 FC København
06.04.2015 Brøndby IF 0-0 FC København

Karantæne
Erik Johansson

Karantæne ved næste advarsel
Hjörtur Hermannsson (3 point)
Svenn Crone (3 point)
Kevin Mensah (4 point)
Hany Mukhtar (6 point)
---
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 77 mellem FC København og Brøndby IF. Statistikken siger 21 sejre til Brøndby IF, 18 uafgjorte og 37 nederlag samt en målscore på 87-105 set med Brøndby IF’s øjne.

Det er indeværende sæsons aktuelle to topklubber, der mødes i forårspremieren. Ikke blot er det nr. 1 mod nr. 2, men det er også sæsonens to bedste angreb mod sæsonens to bedste forsvar.

Brøndby IF kan med en sejr blive den første klub til at besejre FC København i Superligaen siden maj 2016, hvor Hobro IK vandt med 4-2 over FC København. Det vil i givet fald være FC Københavns første nederlag på hjemmebane i Superligaen siden august 2014.

De otte seneste Superligakampe mellem FC Købehavn og Brøndby IF er endt uden nederlag til hjemmeholdet. Resultaterne er ligeligt fordelt med fire sejre til hjemmeholdet og fire uafgjorte.

FC København og Brøndby IF har mødtes i forårets første Superligakamp ved tre tidligere lejligheder. I 1996 vandt Brøndby IF 3-0 i Parken, hvilket blev gentaget i 2006 på Brøndby Stadion, inden FC København i 2009 vandt 1-0 på Brøndby Stadion.

Brøndby IF har scoret først i 31 af de 76 tidligere Superligakampe mod FC København med 20 sejre, fem uafgjorte og seks nederlag som resultat. Omvendt har FC København scoret først i 40 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i én sejr, otte uafgjorte og 31 nederlag.

De 192 scoringer i Superligaen mellem FC København og Brøndby IF fordeler sig pudsigt nok med højere frekvens, som kampen skrider fremad. Således er der scoret 23 mål i det første kvarter af kampen, 24 i det næste kvarter og 29 i det sidste kvarter af første halvleg, hvorimod de tilsvarende tal for anden halvleg er 33, 40 og 43 scoringer.

Det er kun fjerde gang, at Brøndby IF spiller en DM-kamp i februar. Klubbens hidtil tidligste forårskamp var i 2015, 22. februar, hvorfor Brøndby IF mod FC København sætter ny klubrekord for tidligste start på forårssæsonen.

Gregor Sikosek kan blive den blot tredje spiller fra Slovenien til at optræde i Superligaen. Pudsigt nok spiller den ene af de to andre for FC København, Benjamin Verbic, hvorimod Mitja Mörec spillede for Lyngby BK i 2010/11-sæsonen.

Jakob Kehlet dømmer sin syvende Superligakamp mellem FC København og Brøndby IF. Hidtil har det kun været nødvendigt for Kehlet at dømme to straffespark (et til hver klub) og udvise en spiller (Pierre Bengtsson); alle tre episoder i samme kamp (Brøndby IF 3-2 FC København; 28. september 2013).

Foto: Getty Images