14. FEBRUAR 2017 kl. 15:25
Masterclass-spiller med landsholdet

For det danske U17-landshold venter der to venskabskampe mod Nordirland.

Kampene spilles den 28. februar og 2. marts 2017. For begge kampe gælder det, at de sættes i gang kl. 19:30 lokal tid, men de to opgør, der begge spilles på udebane for de danske drenges vedkommende, spilles på to forskellige stadion.

Første opgør bliver på Mourneview Park i Lurgan, mens anden kamp bliver på Moyola Park i Castledawson.

Med i truppen er Anton Hendriksen fra Brøndby Masterclass U17.