9. FEBRUAR 2017 kl. 17:30
Ny dialog mellem Brøndby og FC København

Efter de seneste døgns spekulationer omkring udebaneafsnittet til det forestående Derby i Telia Parken er Brøndby IF og FC København blevet enige om, at man til Derbyet den 19. februar fastholder aftalen, man indgik den 12. januar om et udebaneafsnit med en kapacitet på 1.400 tilskuere på den faste del af D-tribunen, og at billetsalget starter mandag kl. 15:00 via Brøndby IF
 
Hverken FC København eller Brøndby IF ønsker tomme udebaneafsnit til et Derby, uanset om det er i Telia Parken eller på Brøndby Stadion. FC København og Brøndby IF har derfor aftalt at sætte sig sammen efter det kommende Derby og se på mulighederne for en mere varig løsning for udebaneafsnittene til de fremtidige opgør, så vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer for de største kampe på dansk grund.
 
Lige nu ser vi frem til en stor og vigtig kamp for begge hold.

Du kan finde mere information omkring billetsalg til udebaneafsnittet på brondby.com og til den resterende del af stadion på fck.dk.

Foto: Getty Images