12. JANUAR 2017 kl. 11:59
Jan Bech: Vi er på vej i den rigtige retning, nemlig opad og fremad

Tidligere på ugen kunne Brøndby IF offentliggøre udløbet og det foreløbige resultat af Jan Bech Andersens pligtmæssige tilbud om at købe alle udestående aktier i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S. I dag kom så dagen, hvor selve indfrielsen af købstilbuddene fandt sted. Det betyder, at Jan Bech Andersen i dag er majoritetsaktionær med 52,4 % af aktierne.

Bestyrelsesformand Jesper Møller udtaler:

- Som klub er vi meget privilegerede over at have en aktionær som Jan Bech Andersen, der i den grad viser sin støtte og sit engagement til klubben, og det er dagens endelige indfrielse af købstilbuddene et godt eksempel på. Vi glæder os over at have en majoritetsaktionær, der er så engageret i klubbens udvikling. som Jan er, og vi har en glimrende og løbende dialog med Jan om, hvordan vi bedst og mest effektivt implementerer Strategi 6.4, som er vores fælles pejlemærke og det, vi navigerer og stræber efter.

Som majoritetsaktionær i Brøndby IF mener Jan Bech Andersen, at det er vigtigt at fortsætte den kurs, der blev sat med lanceringen af Strategi 6.4 tilbage i 2016. Jan Bech Andersen forklarer:
 
- Jeg var klubbens største aktionær før emissionen, og her efter emissionen er jeg fortsat den største aktionær, så for mig ændrer min øgede aktiebeholdning og det forhold, at jeg nu ejer majoriteten af klubben, ikke mit verdensbillede alverden. Da jeg investerede i Brøndby IF, var det fordi, jeg ville realisere klubbens store både sportslige og kommercielle potentiale, Det er det stadig, og det var derfor, vi sidste år i marts satte Strategi 6.4 i søen. Jeg sagde før emissionen, at vi allerede i denne sæson har set de første resultater af Strategi 6.4, såvel på og uden for banen, og derfor tøvede jeg heller ikke med at stille en garanti i emissionen. Med den fremdrift jeg ser i klubben, så tror jeg i den grad på, at klubben med afsæt i Strategi 6.4 kan skabe værdi for sine aktionærer og investorer og dermed også give et positivt afkast af min investering. Vi er på vej den rigtige vej.

Foto: Getty Images

 
 

Stillingen i Alka Superligaen

Pos
Hold
K
Pts
1.
FC København
21
53
2.
Brøndby IF
21
42
3.
FC Midtjylland
21
32
4.
Randers FC
21
32