De fleste billetter til pokalkampen mod Frem er solgt

19.10.2016 14:31

Onsdag den 26. oktober gæster Brøndby IF Valby Idrætspark, hvor Boldklubben Frem venter i tredje runde af DBU Pokalen.

Billetsalget er godt i gang. Der er solgt over 3.000 billetter, og tirsdag middag var der under 500 billetter tilbage til ståpladserne i udebaneafsnittet.

BK Frem råder således alle, der har planer om at tage på stadion, til at købe billetter på forhånd, hvad enten det er på neutralt afsnit eller på udebaneafsnittet.

Billetter til kampen kan købes her.

Der er kickoff kl. 20:15.