24. OKTOBER 2016 kl. 07:35
Ureña: De tre point er det vigtigste

Marcos Ureña havde fundet vej til startopstillingen i gårsdagens 1-0-sejr over AGF i Alka Superligaen. Sammen med Kamil Wilczek dannede han frontduo, og costaricaneren kom frem til nogle fine chancer i kampen. 

Det var hovedsageligt i første halvleg, Ureña pressede på for en scoring, mens anden halvleg blev med færre gode muligheder til de blågule. Sådan oplevede han kampen, mens han dog pointerede, at de tre point var det vigtigste.

- Det var en hård kamp. Vi havde en god fornemmelse i første halvleg, hvor vi var tæt på at score nogle gange, men det lykkedes ikke for os. I anden halvleg blev det svært for os at skabe de afgørende chancer. Heldigvis fik Hany (Mukhtar, red.) scoret, og efter scoringen faldt vi lidt længere tilbage på banen og forsøgte at være en smule mere kompakte og ramme dem på kontra.

- De pressede naturligvis på i slutningen af opgøret, for det var dem, der skulle jagte noget. Men jeg synes, vi forsvarede os godt, og det gav tre point, hvilket er det vigtigste.

Efter at have ageret indskifter nogle gange, var Ureña som nævnt i Alexander Zornigers startopstilling, og han var rigtig glad for at få 90 minutter på banen.

- Det var rigtig dejligt at spille 90 minutter og på den måde være en del af sejren, slutter Brøndby IF’s nummer 15.

Brøndby Stadion lægger græs til Alka Superliga-bold igen allerede på søndag, hvor AaB kommer på besøg. Du kan købe billetter til kampen her

Foto: Getty Images 

 
 

Stillingen i Alka Superligaen

Pos
Hold
K
Pts
1.
FC København
21
53
2.
Brøndby IF
21
42
3.
FC Midtjylland
21
32
4.
Randers FC
21
32