- Efter kampen havde jeg følelsen af, at lysten til fodbold var væk…

Denne artikel blev oprindeligt bragt i "Fodbold i Brøndby"-avisen den 20. september 2016.

Fast mand på holdet. Tredje mand i rækken til anførerbindet. Medlem af spillerrådet. Tiden under Alexander Zorniger har været god ved Christian Nørgaard, men kigger vi bare tilbage til foråret 2016, var virkeligheden en anden.

Christian Nørgaard var ikke i tvivl om, hvad han ville med sit skifte fra Hamburger SV til Brøndby IF. Udvikle sig yderligere, få så meget spilletid som muligt og få sat sit aftryk på Brøndby IF’s bedste mandskab – og det gik egentlig efter planen, men succes er ikke altid uden omkostninger. Det lærte Christian Nørgaard i sidste sæson.

- I foråret 2015 spillede jeg rigtig godt. Var afgørende i mange situationer med både mål og assists, og det resulterede i en udtagelse til U21-EM. Det var fedt, men måske var det også med til at lægge grunden til det, der skulle blive en rigtig skidt sæson for mig.

- Jeg nåede ikke rigtig at få ferie og koble af fra fodbolden, inden vi var i gang med sæsonen 2015/16, og det havde jeg ellers brug for. Jeg kom ikke frisk tilbage til træningen – jo, jeg var i god fysisk form, men mentalt var jeg træt. Rigtig træt, og hvis du er træt psykisk, bliver du det også fysisk.

- Thomas Frank troede på mig. Han vidste, og ved stadig, hvad jeg kan som spiller, og jeg vidste også selv, at jeg var god nok. Det havde jeg jo vist sæsonen inden. Men det startede rigtig skidt med sæsonens første kamp i AGF, som vi tabte 2-1. Vi spillede virkelig skidt. Jeg spillede virkelig skidt, og da vi kørte hjem fra Aarhus, havde jeg følelsen af, at lysten til fodbold var væk. 

- Ugen og kampen efter mod OB var rigtig tung for mig. Jeg endte med at gå ind til træneren og melde mig syg. Altså, jeg har aldrig været dér, hvor jeg over en længere periode overvejede seriøst at droppe min fodboldkarriere, men efter nederlaget til AGF – lige i det moment – var fornemmelsen der.

Føltes som en depression

Han kom tilbage på træningsbanen igen, men episoden var startskuddet til det, som Christian Nørgaard bedst kan beskrive som en depression.

- Jeg fik ikke stillet diagnosen depression, og der er formentlig forskellige grader af depressioner, men jeg tror, at denne periode var, som en depression føles. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedre skal beskrive det.

- Stille og roligt begyndte jeg at lukke mig mere og mere inde i mig selv. Jeg spillede ikke godt og endte med at være sygemeldt i en uge, hvor jeg koncentrerede mig om kun at gøre de ting, der gjorde mig glad.

Tankerne kørte stadig i mindre positive cirkler hos den unge midtbanespiller, som sæsonen skred frem. Kombinationen af presset fra sig selv, klubben og fansene fyldte rigtig meget. Og selv om Nørgaard ikke betragtes som en ’ægte’ Brøndby-dreng, der har taget turen op gennem klubbens ungdomsrækker, så ved han noget om de forventninger, der kommer fra de mange fans på Sydsiden.

- Jeg har selv stået på Sydsiden, dengang jeg gik på idrætsefterskole, og har haft store forventninger til spillerne på banen.

- Fansene er den mest fantastiske opbakning, man kan ønske sig, men når det ikke kører, kan man også mærke presset fra dem. Man vil jo gerne levere, men jeg kom bare længere og længere væk fra holdet og begyndte at tænke over, om jeg havde niveauet til at spille i Brøndby IF.

Kunne ikke finde ud af mørket

Christian Nørgaard bevægede sig rundt på bunden af en bølgedal, på trods af han fik masser af støtte fra både klubben og sine holdkammerater. Alligevel kunne han ikke rigtig finde vej ud af mørket.

- Johan Elmander, Kalle og de andre i truppen var gode til at skrive til mig i den periode. Det var en god støtte og dejligt at mærke opbakningen fra omklædningsrummet.

- Jeg havde også mange samtaler med Christian Engell, vores mentale coach, og han hjalp mig virkelig meget. 

Da Auri Skarbalius i foråret tog over som cheftræner, kom hverdagen med en Auris kontante stil, og det skulle vise sig at være starten på forandringen for Christian Nørgaard.

- Det var på en eller anden måde et friskt pust for mig. Ikke at det ændrede sig for mig spillemæssigt, men at blive ramt af hans kontante stil var måske med til at rykke noget i mig.

- Noget ændrede sig i hvert fald hos mig.

Lysten tilbage

Spilletiden var knap under den midlertidige cheftræner, men da det blev kendt, at Alexander Zorniger skulle træde til i Brøndby IF som ny cheftræner, gav det Christian Nørgaard lysten tilbage for alvor. Og det skulle vise sig ikke at være uden grund.

- Jeg kender jo Yussuf Poulsen, der spillede under Zorniger i RB Leipzig, og jeg var nede for at se et par kampe, mens han var træner der. Jeg lagde mærke til, at deres 6’er var en større fyr – ikke den hurtigste, men teknisk god og læste spillet godt.

- Jeg troede på, at det kunne passe til mig her i Brøndby, så jeg var klar på at give alt, da vi startede op under Zorniger. Han sagde til mig, at han så mig som 6’er og måske 8’er. I træningskampene fik jeg chancen på 6’eren, så jeg kunne godt se, hvor det bar henad, da han blev ved med at spille mig på den defensive midtbane.

- Det var fedt med tilliden over flere kampe, og det var lige så fedt, at jeg greb den chance. Den tillid har været rigtig god for mig, og jeg føler selv, at jeg leverer på banen.

Det er ingen hemmelighed, at Alexander Zorniger er en træner af den kontante slags, men hverken nu eller inden hans ankomst har det været noget, der skræmte Christian Nørgaard.

- Jeg havde prøvet det i Hamborg og kendte derfor til den såkaldte tyske stil. Jeg var ikke skræmt på forhånd, og den kontante stil, som Zorniger har, var lige præcis det, jeg har haft brug for. Man er ikke i tvivl om, hvor man står. 

Godt spillet og ikke mere

Kommunikationen fra cheftræneren er nemlig kort og direkte, og det fungerer for den unge midtbanespiller.

- Det er meget i korte sætninger. Han forklarer, hvad han vil, og hvad han forventer af dig. Har man spillet godt, siger han ”godt spillet” og ikke så meget mere. Men mere har jeg heller ikke brug for, viser det sig.

- Jeg er en eftertænksom type – en følsom type – og jeg har måske overevalueret tingene tidligere. Jeg har gået og været nervøs for, om jeg nu også fik sagt de ting, jeg ville. Fik stillet de spørgsmål, jeg ville.

- Det sker ikke mere, for der er ikke så meget at tænke over med Zorniger. Han er meget klar i sin kommunikation, og det kan jeg godt lide, men jeg vidste ikke før nu, at det var det, jeg havde brug for. I hvert fald på det her tidspunkt i min karriere.

Tiden under Alexander Zorniger har været god for Christian Nørgaard. Han er trådt ud af sit mørke og ind på holdet som en leder. En spiller, der ligger med i toppen af hierarkiet, har plads i spillerrådet og er tredje mand i rækken til anførerbindet.

- Det er selvfølgelig en tillidserklæring fra både de andre spillere og træneren. Men det er ikke noget, der er kommet fra det ene øjeblik til det andet. Det er jo et resultat af, hvem jeg er som person, og min rolle i truppen.

- At gå på banen mod AC Horsens på Brøndby Stadion med anførerbindet om armen var ubeskriveligt, men det ændrede mig ikke som person på banen. Det var ikke sådan, at nu skulle jeg råbe mere eller anderledes. Jeg har min plads i hierarkiet på grund af den person, jeg hele tiden har været. Så skal jeg jo ikke begynde at ændre på mig selv på grund af anførerbindet.

Ikke en dans på roser

Fremtiden under Alexander Zorniger ser lys ud for Christian Nørgaard, men det hele er ikke en dans på roser. Det kræver hårdt arbejde på træningsbanen og til kamp at holde sig inde i varmen.

- Selv om det går godt både personligt og for holdet, så er cheftræneren en type, der så bare rykker niveauet et hak op, og så må man arbejde efter at nå det niveau også.

- Personligt vil han gerne have, at jeg får lidt hurtigere fødder, så jeg kan komme hurtigere ind og ud af position, når det er nødvendigt, og så skal jeg bygge lidt muskelmasse på. Det har jeg så fået lagt programmer efter, og det skal der knokles med i løbet af sæsonen. 

Men selv om der skal knokles hårdere end nogensinde, så er det tydeligt, at ’Nør’, som han kaldes, er kommet helt ud på den anden side.

- Nu er det igen sjovt, når man kører hjem fra Brøndby Stadion efter træning.

Du kan se Christian Nørgaard i aktion for Brøndby IF igen på Brøndby Stadion, når AGF kommer forbi den 23. oktober kl. 18. Køb billet til kampen til halv pris. Se hvordan her.

Foto: Getty Images