Tid til Brøndby Dagen - skal du med?

04.10.2016 12:24

Efterårsferien starter med et brag i Brøndby. På skoleferiens første dag, mandag den 17. oktober, bliver årets Brøndby-dag nemlig skudt i gang, og der er planlagt masser af aktiviteter for både børn og barnlige sjæle.

Al vores Brøndby-sjov og -spas begynder kl. 12:00, og der vil blandt andet være hoppeborg, tifoværksted, rundvisning, mulighed for at træne med Brøndby-spillerne (Brøndby Junior-medlemmer) og selvfølgelig få autografer i spandevis - se hele programmet nedenfor.

Er du medlem af Brøndby Junior?
Hvis du er medlem af Brøndby Junior, er hele arrangementet gratis for dig og en ledsager. For at tilmelde dig skal du logge ind på brondby.com/junior og gå til fanen ”For medlemmer”, hvorefter du kan vælge Brøndby Dagen.

Vil du have flere venner eller familiemedlemmer med, koster det 50 kr. pr. person - køb billetter her

For Junior-medlemmerne er der også en eksklusiv mulighed for at deltage i en træning, hvor spillere og træner instruerer, eller for at deltage i den sjove showkamp, hvor det er 30 børn mod 11 spillere. Der er få pladser tilbage! Tilmeldingen sker via brondby.com/junior/formedlemmer.

Er du ikke medlem af Brøndby Junior?
Du kan sagtens være med til Brøndby Dagen alligevel. Billetterne koster 50 kr. pr. person, og de kan købes lige her.

Men hvorfor ikke melde dig ind i Brøndby Junior og dermed få gratis adgang? Så får du også alle de andre fede Junior-fordele i form af to gratis børnebilletter til alle Superliga-kampe, billige voksenbilletter, Brøndby-fødselsdagsgave, gratis adgang til events med spillerne og muligheden for at blive udtrukket til Meet 'n' Greet eller indløb til en kamp på Brøndby Stadion. Klik her for at melde dig ind - det koster kun 150 kr. for 12 måneder.

Program for Brøndby Dagen (med forbehold for ændringer)

11:30
Indtjekning åbner i billethuset – få udleveret armbånd og evt. en aktivitets-T-shirt.

12:00
Alle aktiviteter åbner

Rundvisning med quiz
Hoppeborge
Tifoværksted
Besøg af Vestegnens Brandvæsen
Arbejdernes Landsbank-bod, hvor der er noget for både børn og voksne

12:00-13:00
Træning med Brøndby IF’s Superliga-spillere

13:00
Reserveliga-kamp på bane 2 (Brøndby IF - FC Nordsjælland)

14:00-14:30
Showkamp med Brøndby IF’s Superliga-spillere

15:15-16:30
Autografsession

16:30
Tak for i dag :-)
 

 

Foto: Arnason.dk