Vilde shoptilbud: Autograftrøjer og -bolde for blot 5 kr.!

28.09.2016 15:00

I går kunne Brøndby IF og hummel offentliggøre, at samarbejdet er forlænget med yderligere 5 år. Det bliver fejret på søndag inden kampen mod Randers FC med 5 x 5 vilde tilbud i Brøndby Shoppen til de 25 første fans i butikken.

Når dørene åbnes kl. 15:00, vil der nemlig være nedenstående 5 x 5 hummel-produkter på hylderne – og prisen er blot 5 kr. pr. styk.

5 x hjemmebanetrøje med autografer
5 x udebanetrøje (blå) med autografer
5 x tredjetrøje (grøn) med autografer
5 x kampbold (Blade) med autografer
5 x træningstrøje med autografer

Sådan fordeles tilbuddene mellem de 25 første kunder

Du kan ikke selv vælge, hvilken vare du får med hjem. Fordelingen af de 25 hummel-tilbud foregår nemlig via lodtrækningen.

Er du blandt de første 25 kunder i Brøndby Shoppen på søndag, kan du således købe et lod til 5 kr., som er markeret med et tal mellem 1 og 25. Tallet på dette lod afgør, om du kan forlade butikken med en signeret hjemmebanetrøje, udebanetrøje, tredjetrøje, kampbold eller træningstrøje under armen.

Bemærk: Der kan kun købes ét lod pr. kunde.

Ekstra tilbud: Autograftrøjer til halv pris

Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion vil også have et ekstra tilbud i form af 5 x 5 hjemmebanetrøjer med autografer, hvor prisen er reduceret med 50 %. Det vil sige, at du kan sikre dig et signeret eksemplar af den nye trøje for blot 299,50 kr.

Fordelingen af størrelserne er: 5 x S, 5 x M, 5 x L, 5 x XL og 5 x XXL.

Kampen mod Randers FC har kickoff kl. 18:00, og du kan købe din billet ved at trykke her.