Søndag mod OB: Familierabat og børneaktiviteter

21.09.2016 13:50

Søndag ruller bolden atter på Brøndby Stadion, og kickoff er endda på et familievenligt tidspunkt, nemlig kl. 16:00. 

Derfor tilbyder vi både familierabat på billetter og masser af underholdning for børnene inden kampen mod OB!

Den særlige familierabat gælder til gode siddepladser på den østlige langside, det vil sige Loxam-tribunen. Her kan du for eksempel købe adgang for 2 voksne og 2 børn for kun 200 kr. Normalpris er 300 kr.

Inden kampen vil der være åbent i vores Brøndby Junior-område ved cricketbanen bag Michael Laudrup Lounge, hvor der vil være underholdning for børn med hoppeborg, fodtennis og andre underholdende måder at lege med den lille runde på.

Kampen starter som sagt allerede kl. 16:00, og der vil være åbent i vores Brøndby Junior-område fra kl. 14:00.

For at købe billetter med familierabat, skal du klikke på dette link og vælge den blok på stadion, som er markeret på oversigten nedenfor. Det er nemlig kun i denne blok, at familierabatten gælder.

Vi ses på Brøndby Stadion!

Foto: Getty Images