- Glæder mig til at spille på hjemmebane igen

16.09.2016 14:22

Både for Brøndby IF og Andrew Hjulsager har det været en god sæsonstart, og søndag skal holdet forsøge at fortsætte formen mod Viborg FF, der gæster Brøndby Stadion.

- Vi ser frem til kampen, som vi gør til alle kampe, men det er længe siden, vi har spillet på Brøndby Stadion - blandt andet på grund af landsholdspausen - så det er noget jeg glæder mig til.

- Det er fedt at spille foran vores fans, og de giver os lige de ti procent ekstra inde på banen. Hvis de kan se, at vi giver alt for at levere for dem, bliver det lettere for dem at levere for os, lyder det fra Andrew Hjulsager.

Når kampen mod Viborg fløjtes i gang på søndag kl. 16:00, så er kampplanen klar.

- Vi skal fortsætte vores eget spil og vise de gode takter, vi har vist indtil videre i sæsonen. Det skal vi bygge videre på og udvikle os.

I skrivende stund er der hos vores hovedpartner Bet25 odds 4.50, hvis du spiller på en Brøndby-sejr med handicap 0-2.

Du kan købe billet til kampen mod Viborg FF lige her.

Foto: Getty Images