Sydkoreansk back træner med Superliga-truppen

08.09.2016 13:53

Når Alexander Zorniger i dag kl. 14:00 sætter Brøndby-træningen i gang på bane 3, vil det være med et nyt ansigt blandt spillerne. 26-årige Suk-Young Yun træner således med Superliga-truppen både torsdag og fredag i denne uge.

Den sydkoreanske venstreback er fri på markedet, efter at kontrakten med Queens Park Rangers udløb her i sommer.

Suk-Yuong Yun har spillet 10 A-landskampe for Sydkorea - den seneste mod Spanien i en venskabskamp i sommer. Derudover har han repræsenteret sit land på diverse U-landshold.

Foto: Getty Images