Vigtig trafikinformation til Panathinaikos-kampen

23.08.2016 13:55

Brøndby Stadion lægger torsdag den 25. august kl. 19:00 græs til returopgøret i playoff-runden til Europa League mod græske Panathinaikos.

Grundet de besøgende Panathinaikos-supportere bliver området ved den nordlige tribune afspærret inde omkring stadion. Det betyder, at man ikke kan bevæge sig nord om stadion. Brøndby-fans skal derfor gå syd om stadion for eksempelvis at komme til Loxam-tribunen / Øst-tribunen.

Vi opfordrer alle tilskuere til at komme i god tid inden kampstart, så alle er inde til tiden, og at vi kan få et brag af en fodboldkamp og en god oplevelse for alle.

Nedenfor finder du relevant information vedrørende parkering, afspærringer og trafikafvikling.

Afspærringer ved indkørsel til Brøndby Stadions parkeringsplads

Den nordlige indkørsel fra Brøndbyvester Boulevard til parkeringspladsen ved Brøndby Stadions hovedindgang vil blive lukket for al trafik fra kl. 11:00 til ca. en time efter kampen. Det betyder, at al kørsel ind til denne parkeringsplads skal foregå fra den sydlige indkørsel ved Brøndby Hallen.

Al indkørsel sydfra vil være mulig og vil ikke blive påvirket af afspærringer på noget tidspunkt.

Parkering på villavejen Gildhøj vil ikke være muligt, da denne vil være afspærret af politiet.

Sponsorer og spillere, der har parkeringsplads ved stadion, skal være opmærksomme på, at P1 er lukket på dagen. Kort gældende hertil vil på dagen gælde til P2, P3 og P4.

 


Cirkatider for gåafstanden ved parkering vest for stadion. Klik her for større version af kortet.

Cykelparkering

Den gamle kunstgræsbane, der ligger mellem Brøndby Stadion og Hytten, vil blive omdannet til cykelparkering. Adgang til denne parkering skal fortrinsvis ske sydfra. Der er adgang til og fra Hytten.

Efter kampens afslutning

Vil man forlade kampen mod nord for Brøndby Stadion, skal man være opmærksom på, at hele området ved nordtribunen er lukket for al trafik, indtil Panathinaikos-fansene har forladt området omkring stadion.

Trafikinformation helt frem til kampstart

I timerne frem til kampstart vil Vestegnens Politi informere om trafikafviklingen via Twitter (@VestegnsPoliti). Du kan også læse mere om vejarbejdet på motorvejsnettet syd for Brøndby Stadion og på Holbækmotorvejen ved Folehaven og Hvidovre ved at besøge trafikken.dk.

Vi arbejder tæt sammen med politiet for at gøre afspærringerne og generne så lempelige så muligt. Vi håber på forståelse og vil gøre vores til at alle får en god og fornøjelig dag.

God kamp!