Optakt: Info og stats om AGF-BIF

19.08.2016 14:15

Kampinfo
Kamp: AGF - Brøndby IF, Alka Superligaens 6. spillerunde
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kickoff: Den 21. august kl. 16:00
Billetter: Køb her
TV: Canal9
Liveupdate: @BrondbyLive

Superliga-form
AGF: U-U-T-V-V
Brøndby IF: V-U-U-V-V

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
24.04.2016    Brøndby IF    2-1    AGF
22.11.2015    AGF     1-1    Brøndby IF
19.07.2015    AGF     2-1    Brøndby IF
21.04.2014    AGF     1-2    Brøndby IF
10.11.2013    Brøndby IF    3-0    AGF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 73 mellem AGF og Brøndby IF. Statistikken siger 41 sejre til Brøndby IF, 14 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 125-75 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF har i sæsonens fem første Superliga-kampe scoret 15 mål, hvilket kun er præsteret tilsvarende eller bedre i sæsonerne 1997/98 (18) og 2000/01 (15). Samtidig har Brøndby IF scoret mindst to mål i hver af de fem kampe, hvilket ikke er præsteret bedre siden maj-august 2005.

De 37 tidligere Superliga-kampe i Aarhus mellem AGF og Brøndby IF har budt på ikke færre end 108 mål svarende til 2,92 mål pr. kamp. Alene i de syv seneste opgør i Aarhus er der faldet 25 mål fordelt med 13 til AGF og 12 til Brøndby IF.

Alexander Zorniger vil med point mod AGF blive den tredje træner for Brøndby IF siden Superligaens indførelse i 1991 til at begynde sin trænerperiode med seks kampe uden nederlag. De to tidligere trænere var René Meulensteen (ni kampe) og Morten Olsen (seks kampe).

På trods af 72 tidligere spillede Superliga-opgør mellem Brøndby IF og AGF har dommerne ikke haft anledning til at dømme mange straffespark (10 stk.) eller udvise mange spillere (8 stk.). Begge hændelser var dog en del af det seneste opgør, hvor Daniel Agger misbrugte straffesparket, efter Morten ’Duncan’ Rasmussen blev vist ud.

Såfremt Brøndby IF besejrer AGF, vil de 14 point og mindst +11 i målscore være klubbens fjerdebedste sæsonstart målt efter sæsonens seks første kampe. Det vil samtidig være den bedste sæsonstart siden 2005/06, hvor der var 16 point på kontoen efter de seks første kampe.

Brøndby IF har fået point i samtlige 40 Superliga-kampe mod AGF, hvor Brøndby IF har scoret kampens første mål (36V-4U-0T). I Aarhus har Brøndby IF scoret først i 18 Superliga-kampe med 14 sejre og fire uafgjorte som resultat.

Brøndby IF har ikke de bedste erfaringer med Superliga-udekampe på datoen 21. august. Begge tidligere udekampe på denne dato er endt uden scoring til Brøndby IF, dog gav kampen i 2011 et point mod… AGF.

Mads-Kristoffer Kristoffersen har en gang tidligere dømt Brøndby IF mod AGF i Superligaen. Det var april 2013, hvor Brøndby IF efter at have været bagud 0-2 på Brøndby Stadion fik vendt kampen til sejr på 3-2, blandt andet på to scoringer af Martin Albrechtsen.

Kilde: danskfodbold.com