Nyhed: Zorniger-kollektion i Brøndby Shoppen

12.08.2016 13:17

Så er der nyt fra shoppen. Alexander Zorniger er kommet godt fra land, og inspireret af vores træner har vi lavet en ’Zorniger-kollektion’.

Zornigers velkendte slogan ’Aktion, Aktion, Aktion’ har inspireret til en T-shirt i den gule Brøndby-farve, som vi tidligere lagde på hylderne i shoppen. T-shirten kan du fortsat købe i Brøndby Shoppen eller på nettet lige her.

Ud over flotte resultater på banen har den energiske træner ligeledes gjort sig bemærket på sidelinjen i sin grå hættetrøje, gråsorte T-shirt og mørke træningsbukser. Du har nu mulighed for at klæde dig på samme måde. Trøjen, T-shirten og bukserne er nemlig ligeledes på lager i vores shop.

Kig forbi Shoppen på Brøndby Stadion eller klik ind på brondbyshoppen.dk for at få fingrene i dit helt eget Zorniger-sæt.