Optakt: Info og stats om BIF - SJE

10.08.2016 09:52

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF – SønderjyskE, Alka Superliga 16/17. 5. spillerunde
Dommer: Peter Kjærsgaard
Kickoff: Kl. 18:00
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive

Udvalgte Bet25-kampodds
Vinder Brøndby IF kampen? Ja 1.75
Antal mål scoret af Brøndby IF: 0 4.45 | 1 2.70 | 2 3.20 | 3+ 3.45
Clean sheet til Brøndby IF? Ja 2.25
Hentet fra Bet25.dk

Superliga-form
Brøndby IF: U-U-V-V-T
SønderjyskE: U-T-U-T-V

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
29.05.2016      Brøndby IF      1-2                 SønderjyskE
06.03.2016      SønderjyskE    3-1                 Brøndby IF
23.08.2015      Brøndby IF      1-0                 SønderjyskE
12.04.2015      SønderjyskE    0-1                 Brøndby IF
23.11.2014      Brøndby IF      1-0                 SønderjyskE

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 31 mellem Brøndby IF og SønderjyskE. Statistikken siger 18 sejre til Brøndby IF, seks uafgjorte og seks nederlag samt en målscore på 67-33 set med Brøndby IF’s øjne.

Såfremt kampen mod SønderjyskE ender uafgjort, vil det være første gang siden april-maj 2013, at Brøndby IF spiller uafgjort i to Superliga-hjemmekampe i træk. Hvis resultaterne gentager sig, vil kampen mod SønderjyskE ende helt uden scoringer.

Såfremt Brøndby IF besejrer SønderjyskE, vil de 11 point og mindst +7 i målscore være klubbens sjettebedste sæsonstart målt efter sæsonens fem første kampe. Det vil samtidig være den bedste sæsonstart siden 2005/06, hvor der var 13 point på kontoen efter de fem første kampe.

Brøndby IF har scoret mindst to mål i hver af de fire Superligakampe i indeværende sæson. Det er ikke sket siden maj-juli 2010, at Brøndby IF har nettet mindst to gange i fem Superligakampe i træk.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste fire Superligakampe svarende til perioden siden seneste Superligakamp mod SønderjyskE. Omvendt har SønderjyskE ikke vundet en Superligakamp siden det seneste opgør mod Brøndby IF.

Alexander Zorniger vil med point mod SønderjyskE blive den tredje træner for Brøndby IF i Superliga-historien til at begynde sin trænerperiode med fem kampe uden nederlag. De to tidligere trænere var René Meulensteen (ni kampe) og Morten Olsen (seks kampe).

Superligakampene mellem Brøndby IF og SønderjyskE har hidtil indeholdt 100 scoringer svarende til 3,33 mål pr. kamp. Dog har målnettet ikke blafret helt så meget på det seneste med blot 12 scoringer i de seks seneste kampe.

En Superligakamp mellem Brøndby IF og SønderjyskE er aldrig endt uden scoringer. I 22 af de 30 tidligere kampe har Brøndby IF scoret først med 16 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag som resultat, hvorimod SønderjyskE i de otte resterende kampe har fået to sejre, tre uafgjorte og tre nederlag efter at have scoret først.

Andrew Hjulsager har scoret i sine fire seneste optrædener for Brøndby IF i Superligaen. Hvis han scorer for sin femte Superligakamp i træk, vil han blive den første spiller i ni år med fem kampe i træk med scoringer for Brøndby IF (Morten ’Duncan’ Rasmussen i marts-april 2007).

Brøndby IF har spillet seks DM-kampe på datoen 14. august i den bedste danske række, og det er blevet til point i alle seks kampe. Tre af kampene er endt med sejr, og de resterende tre kampe er endt uafgjort, heriblandt opgøret på Brøndby Stadion mod SønderjyskE i 2011 (2-2).

Peter Kjærsgaard dømmer sin syvende Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF. Ingen af de seks forudgående er endt med nederlag til Brøndby IF (3V-3U-0T).

Kilde: danskfodbold.com