Nu kan alle købe billet til kampen i Berlin

24.07.2016 20:30

Brøndby IF er videre i Europa efter en sejr i straffesparkskonkurrence over de skotske pokalvindere fra Hibernian FC. Det betyder, at Brøndby IF skal møde Hertha BSC fra den tyske 1. Bundesliga i tredje kvalifikationsrunde, og allerede på torsdag den 28. juli går det løs på Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark i Berlin.

I lørdags kunne sæsonkortholdere udnytte forkøbsretten til de cirka 1.800 billetter, vi har fået stillet til rådighed. Lidt over 1.000 af disse er nu solgt, og det betyder, at der er knap 800 billetter tilbage til det åbne salg, som begynder mandag formiddag i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion. Dørene åbner kl. 9:30.

Der er lidt under 400 billetter tilbage til stemningsafsnittet (100 kr. pr. stk - opdatering mandag kl. 10:13: Stemningsafsnittet er udsolgt) og lidt over 400 tilbage til familieområdet (175 kr. pr. stk. - opdatering mandag kl. 10:50: Cirka 200 tilbage til familieområdet).

Salget af disse billetter i Brøndby Shoppen varer frem til tirsdag kl. 17:30, eller så længe lager haves.

 

Det gule markerer stemningsafsnittet, mens det blå er familieområdet.