Træn med spillerne til Brøndby Dagen - få pladser tilbage!

01.07.2016 14:45

Igen i år inviterer Brøndby IF både store og små indenfor til Brøndby Dagen. Det sker søndag den 10. juli fra kl. 11:00 til kl. 16:00 ved Brøndby Stadion.

Traditionen tro vil der være masser af sjove aktiviteter. Vi kan blandt andet byde på 5-kamp med præmie og diplom, kæmpe hoppeborg, rundvisning med quiz og mulighed for at møde alle spillerne ved vores autografsession. Kom også gerne forbi showkampen, hvor du kan se Brøndby-spillerne blive trynet af 30 Brøndby Junior-medlemmer!

Er du medlem af Brøndby Junior, kan du tilmelde dig GRATIS via medlemskabet på brondby.com/junior. Her skal du trykke på "Brøndby Dagen" under menuen "For Medlemmer". 

Som Junior-medlem har man også en eksklusiv mulighed for at tilmelde sig en træning med Brøndby-spillerne. Alle pladser til showkampen er allerede booket, men hvis du skynder dig, er der i skrivende stund stadig enkelte pladser tilbage til træningen sammen med Brøndby-spillerne.

Er du ikke medlem? Frygt ej, du kan sagtens deltage i Brøndby Dagen alligevel. Prisen er 50 kr. for både børn og voksne, og billetterne kan købes her eller på selve dagen i billethuset ved Brøndby Stadion.

Hvis du overvejer at blive medlem af Brøndby Junior - og dermed få den unikke mulighed for at træne sammen med spillerne plus og komme gratis til Brøndby Dagen - så kan du læse mere om medlemskabet her.

Alle Junior-medlemmer kan tage en ledsager med gratis, og alle børn under tre år kan ligeledes komme ind uden at skulle betale. Alle skal dog forbi billethuset til check-in og få et armbånd på.

Vi glæder os til en fed dag med masser af sjov og ballade!

PS: Her kan du se billederne fra Brøndby Dagen sidste år.