"Greko" om kongemål: Det var fedt at se den gå ind

01.07.2016 08:45

Der var fuld spilletid til to gange Christian – Jakobsen og Nørgaard. Og de to midtbanespillere var tilfredse med sejren over Valur fra Reykjavik på Island.

Og ”Greko” var glad for sin scoring til 4-0, som blev krøllet op i krogen fra 20 meters penge.

- Det var dejligt at se den gå ind. Det var fedt med en kamp, der betyder lidt og dejligt, at vi vandt. Det er ikke så let heroppe, som man skulle tro. De kæmper godt for det, sagde offensivspilleren efter kampen.

Og ”Greko” finder sig tilpas i det nye spilsystem og den nye filosofi.

- Vi er stadig i en opstartsfase, så der er mange ting, der skal finpudses, men det bliver bedre og bedre for hver kamp.

Køb sæsonkort til Brøndby Stadion - priser fra blot 995 kr.

Også Christian Nørgaard nød sejren efter kampen.

- Det var en god kamp og specielt i anden halvleg, lykkes vi med mange af de ting, vi gerne vil offensivt, hvor vi scorer vores mål og får skabt væsentligt flere chancer. 

- De stod godt og spillede faktisk også godt og kom frem til en del chancer. Det var lidt vores egen skyld, fordi vi ikke stod godt nok, men alt i alt må 4-1 på udebane i en Europa League-kamp siges at være acceptabelt, lød det fra ’Nør’.

På torsdag den 7. juli er der returopgør på Brøndby Stadion - køb din billet til opgøret via billetter.brondby.com.

Du kan også købe et sæsonkort, der gælder til alle pokal- og Alka Superliga-kampe på Brøndby Stadion  i den kommende sæson. Så får du nemlig hjemmekampen mod Valur med i købet. Priserne begynder fra blot 995 kr., og du kommer til sæsonkortsalget ved at trykke her.