Röcker før debut: Glæder mig meget

29.06.2016 10:13

I morgen går det løs i Europa League-kvalifikationen, hvor Valur Reykjavik er modstanderen i første runde. Første kamp spilles på Island, og samtidig med at det bliver sæsonens første turneringskamp, bliver det også Benedikt Röckers første officielle kamp for Brøndby IF.

- Det er spændende for mig at spille min første officielle kamp for klubben, og at det er i Europa League-kvalifikationen, gør det mere spændende. Jeg glæder mig meget til det, siger den tyske midterforsvarer.

Han forventer en ikke kamp, der kommer til at blive præget af teknisk, flot fodbold.

- Det bliver en fysisk kamp mod en svær modstander, så vi skal være på 100 procent, når vi træder ind på banen. Men det er en kamp, som vi glæder os til.

- Vi starter jo ude, så det ville være perfekt, hvis vi kan få scoret og holdet nullet selv. Vi skal være taktisk kloge, men vi skal helst have scoret minimum én gang, siger Brøndby IF’s nye nummer 4.

Kampstart er kl. 23:00 dansk tid (21:00 lokal tid), og kampen vises live på 6'eren.

Der er returopgør på Brøndby Stadion den 7. juli kl. 18:30, og hvis du køber et sæsonkort til pokal- og Superliga-kampene i den kommende sæson, får du gratis adgang til dette opgør oven i hatten - køb dit sæsonkort her.

LÆS OGSÅ:
- Hjulsager om Valur: De kører stilen igennem
- Skal du til Island? Se billetinfo her
- Hvem er Valur?