Skal du til Island? Se billetinfo her

28.06.2016 10:25

På torsdag den 30. juni fløjtes den første turneringskamp i gang for Brøndby IF. Det drejer sig om det første af to opgør mod de islandske pokalvindere fra Valur i første kvalifikationsrunde til Europa League. Opgøret spilles i Reykjavik, og der er kickoff kl. 21:00 lokal tid - det vil sige kl. 23:00 dansk tid.

Skal du en tur til Island for at opleve de blågule i aktion, kan du købe billet online via dette link. Det er også muligt at købe ved stadion på kampdagen. Priserne er 3.000 islandske kroner for en voksen billet (ca. 150 danske kroner) og 500 islandske kroner for børn u/15 år (ca. 25 danske kroner). Alle større kredit-/debitkort modtages i indgangen og på stadion. Kontanter kan også benyttes.

Stadion åbner kl. 18:30, og Brøndby IF vil have folk ved stadion fra kl. 18:15 til at assistere.

Hovedtorvet er Lækjartorget, og derfra er der 2,3 kilometer til stadion, hvis man er til fods. Andre transportmidler vil være taxa og busser.

Har du brug for at kontakte Brøndby IF's SLO eller sikkerhedspersonale kan det ske personligt på Grand Hotel eller på telefonnummer +45 30 36 91 99.

Skal du se kampen hjemme fra sofaen i Danmark, er det 6'eren, du skal finde på dit tv. Der er kickoff kl. 23:00 dansk tid.