To 100-kampsjubilarer: Nu gælder det søndag

26.05.2016 22:56

Brøndby IF hentede i aftenens kamp tre point på DS Arena, da Hobro IK blev slået med 2-0. Kampen havde særlig betydning for to herrer, da både Martin Albrechtsen og Martin Ørnskov spillede deres 100. kamp i Brøndby-trøjen. Albrechtsen var glad for jubilæet, og det lunede ekstra godt, da holdet tog sejren og samtidig sikrede sig Europa League-kvalifikation næste sæson.

- Jeg er glad for at nå den milepæl, og jeg håber det bliver til endnu flere. Jeg mærkede intet til den tidligere skade i dag, så det var rigtig rart. Det har været lidt op ad bakke i foråret siden min håndskade, så det er en forløsning at være tilbage på banen igen, sagde den stærke midtstopper, som følte, bataljen med Mayron George i første halvleg godt kunne have givet rødt.

Boysen: Jeg behøver ikke kun score flotte mål

- Der kom en lang bold, og så gik jeg lidt til ham med skulderen, hvor han så faldt. Jeg bad ham om at rejse sig op, og i den forbindelse knalder han hovedet op i kæben på mig. Den kunne godt have givet rødt, så ærgerligt dommeren måske ikke ser det.

- Men det er overstået nu, og vi vandt kampen. Det var rart at komme herop og levere en god indsats. Jeg synes, vi vinder fortjent i dag. Det er rart at være tilbage i Europa, hvilket er noget, vi har kæmpet for at nå. Nu handler det om den sidste kamp på søndag, hvor vi vil vinde og give fansene en sejr i sidste kamp.

Sejr i Hobro og Europa League-kvalifikation sikret

Martin Ørnskov spillede også sin 100. kamp for Brøndby IF, da han blev skiftet ind mod slutningen af kampen. Ørnskov var en opløftet mand, og han var stolt over sin 100. kamp. Han var også glad på holdets vegne efter den vigtige sejr.

- Det var dejligt. En skøn blanding at spille sin 100. kamp og samtidig tage en sejr i Hobro. Vi havde fin kontrol i kampen, men de var farlige på deres dødbolde. De havde måske lidt for mange chancer på dem, men jeg synes, holdet løftede sig rigtig godt i forhold til vores sidste kamp. Ros til holdet for at vinde en 2-0-sejr, sagde 'Ørn', der var tilfreds med at være tilbage i Europa.

Boysen: Jeg behøver ikke kun score flotte mål

- Vi går stadig efter at vinde den sidste kamp, for der er en chance for tredjepladsen. Hvis de dummer sig, så skal vi være klar og forsøge at snuppe tredjepladsen. Så vi vil give alt, vi har for at vinde på søndag. Så vi glæder os til kampen, og den fantastiske opbakning der altid er på Brøndby Stadion.

Næste opgave for Brøndby-holdet er på søndag, hvor SønderjyskE gæster Brøndby Stadion i Alka Superligaens sidste spillerunde. Tredjepladsen er stadig i spil, og du kan sikre dig billet til det spændende opgør her. Der vil være "Gult stadion" på søndag, og du kan se programmet for det her

LÆS OGSÅ:
Vind to pladser i Michael Laudrup Lounge til "Gult stadion"