Auri: Hvis vi holder aftalerne med hinanden, så vinder vi

26.05.2016 10:40

Dagens opgør mod Hobro IK er næstsidste runde i denne Alka Superliga-sæson. Udebanekampen finder sted på DS Arena, og der er kickoff kl. 20:00.

Med en sejr til de blågule kan "drengene fra Vestegnen" rykke et vigtigt skridt nærmere Europa, og cheftræner Auri Skarbalius er klar i mælet med hensyn til, hvad han kræver af Brøndby-spillerne.
 
- Mod Hobro skal vi fra første fløjt holde de aftaler, vi har lavet med hinanden. Vi har på det seneste kommet skidt ind i vores kampe, fordi vi ikke har været gode til at holde de aftaler, vi har lavet med hinanden før kampen. Vi skal sikre, at det ikke sker igen mod Hobro. For hvis vi giver os selv et dårligt udgangspunkt ved at komme skævt i gang med kampen, så bliver det alt andet lige sværere at sikre de tre point, som vi skal have med hjem fra Hobro. 
 
- De aftaler, vi har med hinanden på banen, er summen af alle de taktiske elementer, vi træner dagligt og har trænet specifikt op til kampen i dag. Hvis vi følger disse aftaler, så ved vi også 100 %, hvem der gør hvad og hvornår. Så ved vi, hvor vi har hinanden på banen, og hvem der løber hvor. Det handler derfor om at stole på hinanden og følge disse aftaler. For hvis vi ikke overholder aftalerne med hinanden, så mister vi fællesskabet. Og derfor er de aftaler så vigtige, for det er fællesskabet, der vinder kampe. Overholder vi dem, så tager vi alle tre point med hjem fra Hobro. 
 
Hos Brøndby IF's hovedpartner, Bet25, kan du spille på dagens kamp mod Hobro IK. Her får du blandt andet odds 12 på Teemu Pukki som dobbelt målscorer. Kampen har kickoff kl. 20:00 og bliver vist på Canal9.

LÆS OGSÅ:
Riza: Vi kan selv afgøre det
Vind to pladser i Michael Laudrup Lounge til "Gult stadion"
- Rønnow: Vi har bevist, at vi kan rejse os
- Truppen til udekampen mod Hobro
- Optakt: Har du styr på Brøndby IF vs. Hobro IK?