Riza: Vi kan selv afgøre det

25.05.2016 08:30

Torsdag aften gælder det Hobro på udebane, og det er en kamp, som Riza Durmisi vil vinde.

- Jeg vil rigtig gerne have en sejr, for vi skal ud og spille i Europa, så det må vi ikke smide væk. Men det bliver en hård kamp i Hobro, og det ser jeg frem til.

Rizas drøm og håb om europæisk kvalifikation ligger i egne og holdkammeraternes hænder og fødder, og det er vigtigt for landsholdsspilleren.

- Det betyder næsten alt, at vi selv kan afgøre det, for vi skal nå den målsætning, vi har, om at komme i Europa.

Venstrebacken sad over med karantæne mod Viborg mandag aften, men han er helt klar til at give den alt, hvad han kan, når det gælder Hobro.

- Jeg glæder mig til at spille og skal ind og komme med den energi, jeg synes, at jeg altid kommer med. Gør vi alle sammen det, så tror jeg også på, at vi får en sejr – det skal vi også, for ellers kan det se svært ud med hensyn til Europa.

Du kan i skrivende stund hos Bet25.dk til odds 7.75 spille på en sejr på 2-0 til Brøndby IF.

Allerede på nuværende tidspunkt kan du sikre dig en fast plads til hjemmekampene i 2016/17-sæsonen. Læs mere om alle fordelene ved et sæsonkort til Brøndby Stadion via saesonkort.brondby.com. Priserne starter fra kun 995,- kr.