Masterclass: Ubesejret uge for Brøndby Masterclass

24.05.2016 18:40

Fordelt over fire dage var tre hold fra Brøndby Masterclass i aktion i løbet af sidste uge. U15 og U17 spillede ikke kampe, da et udvalgt hold spillede U16-turnering i Holland. Nyhed om dette kan du se her.

U19 var en tur i Kongens Lyngby, hvor de hentede en sejr med hjem. U14 skulle fredag en tur til Slagelse, og de hentede ligeledes en sejr med hjem i deres kamp. U13 spillede både kamp onsdag og lørdag, hvor de onsdag den 18. maj krydsede klinger med Lyngby, i en kamp der endte uafgjort. Lørdag den 21. maj skulle de op imod Næstved I.F., og i denne kamp vandt de unge drenge. Dermed blev det til en ubesejret uge for de blågule talenter. 

Clean sheet og 1-0-sejr for U19 mod Lyngby
Efter en flot sidste kamp mod ligaens førerhold skulle Frederik Birks tropper en tur nordpå for at spille mod Lyngby. Kampen blev afgjort på et enkelt mål, da Oliver Carrara i anden halvleg kort før tid sikrede de ældste talenter tre point. Cheftræneren var glad for de tre point i en kamp, hvor det blågule mandskab måske ikke ramte toppræstationen, men var kyniske i de rette momenter. Ud over det mente Birk, at indstillingen var rigtig, hvor holdet står sammen og kæmper for hinanden.

- Det var måske ikke en helt fortjent sejr, men sådanne sejre tager vi også med. Drengene arbejder godt, og jeg kan ikke sætte en finger på den arbejdsindsats, de lægger for dagen. Vi var ikke gode nok på bolden, og til tider var vores defensive organisation heller ikke god nok. Nogle gange var vi for flade på fødderne, men jeg må også rose Lyngby-holdet, som spillede en fornuftig kamp.

- Vi var bedre i anden halvleg og fik spillet mere på vores præmisser, dog uden det sådan blev rigtig godt. Fem minutter før tid, fik Gregers og Oliver skabt et flot mål, som bringer Oliver på tavlen, og det var rigtig positivt. Grundsubstansen i holdet er der bare. Der bliver arbejdet igennem, og holdet står sammen. Kollektivet er i orden, hvor der nogle spillemæssige ting, der skal fintunes frem mod næste sæson. Men det er et ungt hold, hvor de fleste er der næste sæson, og derfor er det gode lærepenge, vi sætter i banken de her kampe.

U19: Lyngby - Brøndby IF 0-1 (0-0)
0-1 Oliver Carrara

Startopstilling

Rasmus Grosen - Oliver Carrara - Andreas Bruus

Amir Al-Ammari - Magnus Häuser

Marco Petersen

Tobias Noer - Joel Kabongo - Nicklas Halse - Christian Enemark

Jacob Pryts

Bænken: Gregers Lauritzen (Ind 46'), Karl Dines Appelt (Ind 73') og Janus Samuelsen (Ind 87').

2-0-sejr for U14 mod Slagelse B&I
Fredag aften havde U14-mandskabet fra Brøndby Masterclass taget turen til Slagelse for at spille turneringskamp mod rækkens nummer to. Kampen forløb præcis som Brøndby-holdet havde håbet, da de var i fuld kontrol og dominerede kampen, selv om de over to omgange var i undertal grundet gule kort. Brøndby-holdets mål blev sat ind af Giran Pyne-Cole og Alexander Petræus.

U14: Slagelse B&I - Brøndby IF 0-2
0-1 Giran Pyne-Cole
0-2 Alexander Petræus

Startopstilling

Nikolaj Pedersen - Giran Pyne-Cole - Alexander Petræus

Laurids Brandt - Lasse Mouritsen

Mads Holten

Calle Holluf - Lukas Karlsson - Oscar Salling - Frederik Valdbjørn

Frederik Schelbeck-Astrup

Bænken: Andrew Oseni, Mathias Kvistgaarden og Abdullah Iqbal.

Ugen bød på en nullert og en 2-0-sejr for U13
Morten Corlins mandskab skulle over fire dage spille to kampe. Første opgave var mod Lyngby Boldklub 1921, som endte med resultatet 0-0. Det var en tæt kamp, hvor begge hold kunne have vundet, men Lyngby var holdet, der var tættest på. Den anden kamp var mod Næstved I.F., og denne kamp vandt de unge talenter 2-0 på mål af Victor Vasquez og Rasmus Højlund. Cheftræneren var en tilfreds mand, efter holdet havde holdt målet rent to kampe i streg.

- Mod Lyngby var det en topkamp. Lyngby startede klart bedst, og de kom frem til nogle store chancer, hvor de skulle score. De var godt indstillet, men vi var faktisk fint med i kampen, og vi havde også vores chancer. Vi fik justeret lidt ting i pausen, og vi spillede en bedre anden halvleg. Lyngby skal have ros, da de forsvarede sig godt. Alt i alt var Lyngby nok bedst, og vi var tilfredse med 0-0.

- Mod Næstved var det en helt anden kamp. De stod meget defensivt, og da kampen var færdig, havde vi haft 34 skud mod mål. De forsvarede sig fornuftigt, men vi fik scoret to mål, og vi burde nok have scoret flere. Det har været positivt, at vi holder nullet to kampe i streg, og ros til vores målmand, som står rigtig godt. Generelt har det også været opløftende, at holdet forsvarer sig godt, og det kan vi tage med videre.

U13: Brøndby IF - Lyngby Boldklub 1921 0-0

Startopstilling

Oliver Lippert

Youcef Mokdad - Janus Seehusen - Rasmus Højlund - Sebastian Brodersen

Marinus Larsen - Filip Andersen

Andreas G. Pedersen

Bænken: Victor Vasquez, Magnus Ravn og Anton Barlach.

U13: Næstved I.F. - Brøndby IF 0-2
0-1 Victor Vasquez
0-2 Rasmus Højlund

Startopstilling

Magnus Ravn

Youcef Mokdad - Janus Seehusen - Rasmus Højlund - Victor Vasquez

Marinus Larsen - Anton Barlach

Andreas G. Pedersen

Bænken: Filip Andersen, Sebastian Brodersen og Mathias Skolnik.

Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).