Rønnow: Heldigvis kamp igen om otte dage

01.05.2016 21:27

Frederik Rønnow havde mange flotte redninger i søndagens udekamp mod AaB, men måtte alligevel hente bolden ud af netmaskerne tre gange. Et velspillende hjemmehold vandt således 3-0 og satte dermed tre point ind på kontoen.

- Det var skidt i dag. Der var ikke meget, der lykkedes, så det må vi få bearbejdet, og så skal vi vise, at vi kan rejse os oven på det her. Det er vigtigt. Man skal lære af sine fejl, og der er heldigvis en kamp igen om otte dage, siger Frederik Rønnow, som havde udebaneafsnittet i ryggen i anden halvleg, hvor alle målene blev sat ind.

- Vi kunne høre vores fans igennem hele kampen - også selv om vi kom bagud med to og tre. Endnu en gang imponerende med den vokale støtte. Og vi er så skuffede og frustrerede over, at det var sådan en kamp, de fik retur for opbakningen. 

Næste opgave for Brøndby IF er hjemmekampen mod FC Nordsjælland mandag den 9. maj.