Austin tilbage i startopstillingen mod AaB

01.05.2016 15:00

Spillerne er ankommet til Nordjyske Arena i Aalborg, hvor det går løs mod AaB kl. 16:00. Nedenfor kan du se, hvilke 11 der udgør startopstillingen for Brøndby IF.

De blågule, der dog er iklædt den grønne udebanedragt i dag, må undvære Thomas Kahlenberg. Brøndby-anføreren har spillet meget i et tæt program efter at være kommet tilbage fra en længere skadespause og er derfor blevet hjemme af fysiske hensyn. Johan Elmander sidder ligeledes over, da han døjer med en mindre skade.

Til gengæld er Rodolph Austin tilbage på den centrale midtbane. Den jamaicanske landsholdsspiller gjorde comeback i Reserveligaen i tirsdags, hvor han blev matchvinder i 1-0-sejren mod netop AaB her i Aalborg. I dag er der så comeback i Alka Superligaen mod samme modstander.

Bænken: Toppel (GK), Juelsgård, Eriksson, Holst, Phiri, Hjulsager og Stückler.

Hovedpartner Bet25.dk har som sædvanlig masser af spillemuligheder på opgøret. Tror du på en ny 1-0-sejr til Brøndby IF i Aalborg, kan du i skrivende stund få pengene 9.25 gange igen.

Kampen transmitteres på Canal9.