Lørdag kan du købe billet til pokal-derbyet

29.03.2016 12:20

På næste onsdag den 6. april kl. 18:00 gælder det den første semifinale i DBU Pokalen, hvor FC København er modstanderen.

For Brøndby-fans er det muligt at købe billet til D-tribunen i Parken, hvortil vi har modtaget godt 1900 billetter.

Forkøbsret til sæsonkortholdere

Billetsalget til dette udebaneafsnit sættes i gang for Brøndby IF's sæsonkortholdere på lørdag den 2. april kl. 12:00 fra billetskuret foran Friis-indgangen på Brøndby Stadion.

Bemærk, at der sælges to billetter pr. sæsonkort, og at der kun kan medbringes ét kort pr. person. Med andre ord er det ikke muligt at medbringe sæsonkort for andre og købe billetter til dem.

Eventuelt overskydende billetter fra ovenstående salg til vores sæsonkortholdere sælges fra mandag den 4. april i Brøndby Shoppen, men der forventes hurtigt udsolgt.

Vil du sikre dig en billet til returopgøret på Brøndby Stadion den 20. april, foregår det via vores online-billetsalg - tryk her.

Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).