To kampe til halv pris på Sydsiden

10.03.2016 12:28

Kampen om topplaceringerne i Alka Superligaen er tæt, og på søndag den 13. marts kl. 16:00 skal Brøndby IF jagte tre point imod en af de nærmeste konkurrenter til medaljer, nemlig Randers FC.

Et af våbnene på hjemmebane er den massive opbakning fra Sydsiden, og det vil vi gerne hylde med et særligt tilbud. 

Hvis du køber eller allerede har købt en Sydsiden-billet til hjemmekampen mod Randers FC via onlinebilletsalget, så giver vi en gratis billet til hjemmekampen ugen efter mod Esbjerg fB den 20. marts kl. 18:00*. Dermed kan du få to kampe til halv pris på den legendariske tribune.

Tilbuddet findes også i en variant til sæsonkortholdere. Alle sæsonkortholdere til Sydsiden, der benytter deres sæsonkort til hjemmekampen mod Randers FC, modtager således en gratis billet til den efterfølgende kamp mod Esbjerg fB, så man kan invitere en ven eller et familiemedlem med på stadion.

Kampen mod Randers FC bliver Auri Skarbalius' første opgave i spidsen for Brøndby IF efter at have overtaget tøjlerne i onsdags, og vi håber, at vi endnu en gang kan skabe en ramme, som hjælper spillerne godt på vej, når det går løs på grønsværen.

Køb din billet ved at trykke her.

LÆS OGSÅ:
- Auri parat til opgaven: Én træning ad gangen
- Optakt: Info og stats om BIF- RFC
- Rønnow: Har altid drømt om landsholdet

*Den gratis billet til Sydsiden til opgøret mod Esbjerg fB sendes efter kampen mod Randers FC på den mailadresse, der er opgivet ved køb af billet til Randers-kampen.