Tre Brøndby-talenter udtaget til U-landsholdene

22.02.2016 15:52

U19-landsholdet

Den 1. marts rejser U19-landsholdet til Belgien for at spille den sidste træningskamp inden den vigtige EM-kvalikationen sidst i marts. Den danske U19-cheftræner Bent Christensen Arensøe har udtaget en 18-mandstrup, hvor Brøndby-angriber Daniel Stückler (billedet) og Brøndby-forsvarer Mads Juel Andersen er iblandt.

Træningskampen mod Belgien bliver afviklet den 2. marts kl. 14:30 i Tubize uden for Bruxelles, og kampen er den sidste test for de unge talenter, inden for alvor går løs mod Serbien, Frankrig og Montenegro i EM-kvalifikationen.

U16-landsholdet

På U16-landsholdet er Brøndby IF også repræsenteret, hvor forsvarer Anton Hendriksen er udtaget til en træningsturnering i Holland den 7.-13. marts. Modstanderne i træningsturneringen er Frankrig, Holland og Italien, og kampene bliver spillet henholdsvis den 9., 11. og 13. marts. Holdet tager af sted den 7. marts og vil rejse hjem igen den 13. marts.

Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).