U+-træner ansat i Brøndby IF

22.12.2015 09:40

I en nyoprettet stilling som U+-træner har Brøndby IF ansat den 30-årige Anders Norquist, der kommer fra en stilling som T+-træner i HIK.

Ansættelsen er endnu en styrkelse af den positive udvikling i Brøndby Masterclass og dermed et yderligere sportsligt løft til de yngste talenter i klubben.

Få alle Brøndby-videoer leveret direkte i din indbakke ved at abonnere på Brøndby IF's YouTube-kanal - klik her

U+ er en helt ny trænerbetegnelse, som Brøndby IF selv har skabt. U’et står for udvikling, og stillingen er skabt i samarbejde mellem den professionelle afdeling og amatørafdelingen. 

Med U+-træneren går Brøndby IF forrest i den danske talentudvikling og løfter niveauet for træning i U9-U12 til nye højder.

Tanken er at løfte træningsniveauet nedefra, så endnu flere af klubbens spillere kan gå hele vejen fra talentholdene til Superliga-truppen. 

SE OGSÅ: Følg Brøndby IF på Facebook. Du kan finde os her: Facebook.com/Brondby

Anders Norquist bliver hovedansvarlig for den daglige træning, spiller- og trænerudviklingen U9-U12, ligesom han kommer til at have daglig sparring med trænerteamet i Brøndby Masterclass U10-U19.

Derudover vil han samarbejde tæt med Brøndbyernes IF i dagligdagen i forhold til udvikling af børnetræningen hos U5-U9.

Første arbejdsdag for Anders Norquist bliver den 1. februar 2016.