BIF-AaB: Tag familien med for blot 120 kr.

27.11.2015 11:06

Søndag den 29. november er ikke blot 1. søndag i advent. Det er ligeledes dagen, hvor Brøndby IF kl. 16:00 tager imod AaB på Brøndby Stadion, så hvorfor ikke gøre det til en familieudflugt?

Til denne kamp tilbyder vi således en særlig familiebillet til blot 120 kr., som giver adgang for fire personer (maks. to voksne). Vi sørger også for julehygge til alle børn, der kommer på stadion - det kan du læse mere om her på brondby.com, når kampen nærmer sig.

Når du køber en familiebillet, kan du vælge mellem Nord-tribunen, Hørkram-svinget (tårn 15/16) og blok 6 på Loxam-tribunen (se en stadionoversigt her). Husk at printe billetten hjemmefra. Du skal kun medbringe ét eksemplar, da alle fire går ind på den samme billet. Kig efter familiebillet-skiltene ved indgangen, så I vælger den rigtige kø.

Vær opmærksom på, at familiebillet kun kan købes online via dette link. Det er altså ikke muligt at købe familiebillet i billethuset ved stadion.

Følg Brøndby IF på Facebook - klik forbi facebook.com/brondby