Reservekampen mod FCN livestreames

04.10.2015 21:25

Mandag den 5. oktober kl. 14 skal Brøndby IF møde FC Nordsjælland i Reserveligaen på bane 2.

Det bliver et regulært topopgør, hvor nummer et og to tørner sammen. Brøndby IF fører Reserveligaen med maksimum point - 15 point for fem kampe, mens FC Nordsjælland indtager andenpladsen. Så det tyder på at blive et spændende opgør

FC Nordsjælland har kun tabt en enkelt gang i sæsonen, og det var på hjemmebane til Brøndby IF. Kampen i Farum endte med en sejr på 2-1 til de blågule.

Hvis du ikke kan se kampen live på bane 2, så bliver den livestreamet på kanalsport.dk.