Sejre til alle Masterclass-hold

28.09.2015 14:40

Superliga-holdet stjal det meste af opmærksomheden i denne weekend med den imponerende Derby-sejr over FC København. Men Brøndby Masterclass fortjener også en del af rampelyset, da weekenden bød på lutter sejre til de talentfulde Brøndby-drenge.

Første sejr til U19
Vi starter med Auris tropper, der tog imod OB på Bane 2. U19-holdet havde inden lørdagens kamp ikke trukket sig sejrrigt ud af de tre forgående opgør, men den stime blev heldigvis brudt, da de blågule talenter vandt 1-0 på et sent mål af Rasmus Grosen (billede). 

Cheftræner Auri Skarbalius var naturligvis glad for sejren, og litaueren hæftede sig især ved, at spillerne havde taget ved lære af især nederlaget sidste uge mod FC Nordsjælland.

- Vi nærmer os en forståelse for, hvor vi har hinanden - både trænerteamet og spillerne. Så når vi aftaler noget, så skal vi holde det, og her i weekenden så vi et hold gøre præcis det. Der var perioder, hvor det blev lidt udisciplineret, men når vi derefter gav instruktioner, blev de også fulgt.

- Vi har haft meget fokus på at bryde igennem over kanterne, og det gentog vi også i pausen, da det stod 0-0. Så det er ekstra dejligt, når målet så også kommer på den måde, og det er en belønning til spillerne for at blive ved med at klø på. 

Næste kamp for Auri og U19-drengene er på onsdag, hvor FC Nordsjælland byder indenfor i pokalturneringen.

Brøndby IF – OB 1-0 (0-0)
1-0 Rasmus Grosen

Startopstilling

Jacob Prytz

Christian Toftum - Malthe Johansen - Joel Kabongo - Gregers Lauritzen

Nicklas Halse

Amir Al-Ammari - Tobias Noer

Rasmus Grosen - Oliver Carrara - Daniel Stückler

Bænken:  Marco Sander, Emil Welcher, Frederik Simson.

U15 fejrer clean sheet og sejr
Det har været særdeles kendetegnende for Frank Hjortebjergs U15-mandskab, at der er blevet lukket godt af defensivt. Og da Næstved IF i går kom på besøg, havde de da heller ikke held med at overliste Marco Grønholdt i Brøndby-buret. Og når Roni Arabaci endda kunne sende bolden ind i den modsatte ende, kunne Brøndby IF fejre en vigtig 1-0-sejr.

De blågule talenter er derfor oppe på fire clean sheets i træk, hvis man tæller pokalturneringen med, og det rækker til en sjetteplads i ligaen.

Næste opgave for Frank Hjortebjergs og kompagni er på SuRi Park, hvor Holbæk B&I venter næste søndag.

Brøndby IF – Næstved IF 1-0
1-0 Roni Arabaci

Startopstilling

Marco Grønholdt

Frederik Nørrestrand – Oliver Høgsberg - Mikkel Eslund – Mateo Lombart

Morten Frendrup

Andreas Pyndt – Albert Jakobsen

Christian Hansen - Roni Arabaci – Victor Sørensen

Bænken: Jagvir Sindu, Mathias Ydell, Marco Bramstorp

Storsejr til U14
På SuRi Park besøgte U14-talenterne samarbejdsklubben Holbæk B&I, og det blev de blågule gæsterne, der hev sejren i land. Kampen blev vundet med imponerende 6-0 efter en stærk første halvleg, hvor Brøndby IF var foran 5-0.

Assistenttræner Christian Sørensen var da også glad for, at holdet kunne fejre deres sjette kamp i træk uden nederlag.

- Vi spiller en rigtig god første halveg, hvor vi er total i kontrol over kampen. Vi scorer hurtigt tre mål og er rigtig gode i alle faserne i spillet. Vi skaber en masse chancer og burde jo nok havde lavet endnu flere mål i første halvleg. Efter pausen går vi ned i tempo og spiller med for mange berøringer - vi sænker derved spillets hastighed og kommer ikke frem til de store chancer.

- Alt i alt er vi tilfredse med de tre point og det antal mål, vi formår at lave i Holbæk. 

Nu ser vi frem til tirsdag aften mod AB, hvor vi skal spille om at komme i pokalkvartfinalen.

Holbæk B&I – Brøndby IF 0-6 (0-5)
0-1 Mathias Kvistgaarden
0-2 Laurids Brand Andersen
0-3 Mathias Kvistgaarden
0-4 Benjamin Juel-Bang
0-5 Marius Jørgensen
0-6 Lasse Mouritsen

Startopstilling

Tobias Juul 

Aske Jensen - Lukas Karlsson - Calle Holluf - Benjamin Juel-Bang

Mads Holten

Laurids Brandt Andersen - Frederik Valdbjørn 

Marius Jørgensen - Mathias Kvistgaarden - Giran Pyne-Cole

Bænken: Lasse Mouritsen, Alexander Petræus, Nikolaj Pedersen

U13 tilbage på sporet med storsejr
Vi slutter (sejrs)rækken af Masterclass-resultater hos de yngste fra U13. Seneste weekend bød på et uvant nederlag til Farum BK, så de unge talenter skulle derfor ovenpå igen hjemme mod FC Roskilde. Og det kom de i flot stil – kampen blev vundet med 5-0 efter en især stærk anden halvleg, der bød på fire Brøndby-mål.

Holdet ligger nu på en andenplads med 15 point efter de første seks kampe og har en fornem målscore på hele 41-7. Næste kamp i ligaen er mod syvendepladsen, AB.

Brøndby IF – FC Roskilde 5-0 (1-0)

Startopstilling

Andreas Pedersen

Simon Larsen – Filip Andernsen

Oliver Lippert - Janus Seehusen - Anton Barlach – Rasmus Højlund

Youcef Mokdad

Bænken: Sebastian Brodersen, Magnus Ravn, Victor Vasquez